Jodhpur, et stop paa vejen.

Saa er vi efter lidt koeren omkring kommet til Jodhpur, den opmaerksomme laeser vil her sammenholde dette faktum med det tidligere postulat om at vi var paa vej mod Jaisalmer og forklaringen kommer her! Ditte fik det skidt, hun har diarre (det er ogsaa grunden til at det kun er mig, Jakob, der skriver i dag). Vi kom frem til at de 6 timer fra Udaipur til Jodhpur, (oprindeligt blot et stop paa turen mod Jaisalmer) i en ualmindeligt bumpende bus, med en buschauffoer der ikke ville have bestaaet koereproeven i Legoland, var rigeligt. Pt ligger hun tilbage paa hotellet og har det glimrende, vi ringende til Joergen, Lones far og en glimrende laege, i gaar og fik nogle gode raad som ser ud til at have virket, uanset hvad er jeg dog sendt alene i byen. Og sikke en by! Virkelig Indien paa den bedste maade, store bazarer, hyggelige mennesker og oeverst paa en bakkekam staar noget af det mest imponrende stykke arkitektur jeg nogensinde har set: Paladset Umaid Bhawan. Nedenfor paladset ligger bymuren og indenfor den er der et helt fantastisk sceneri, koer gaar rundt stener, hunde koer og der bliver koebt og solgt fra et utal af boder.

Foer vi ankom til Jodhpur og siden det seneste blogindlaeg havde vi endnu et par dage i Udaipur, de blev brugt paa regulaer sightseeing, paladser, boder og laekre bevaertninger (vi har ioevrigt mistanke til at de var en af disse der bidrog Ditte med hendes maveonde). Vi naaet ogsaa at faa hoejtidelig gjort en aftale jeg lavede med min mor foer jeg tog afsted. Jeg fik lov til at tage en gammel idraetstaske med og bruge den til alt det vi ikke kunne faa med i flyveren, mod at vi gav den og noget godt indhold til det soedeste gadebarn vi kunne finde. Det er nu gjort! Hun kunne vitterligt ikke vaere meget soedere. Desvaerre kender vi ikke hendes navn, da hendes engelsk var paa linje med Villy Soevndals humor; temmelig ringe! Tasken indeholdt alle de ting vi havde taget med og ikke fik brug for, saasom en fin hat, et par bukser, en saks, en skraellekniv, plus nogle laekre kiks og mange andre laekre ting. De daglige afslag af gadeboern og tiggere foeles lidt lettere nu, da vi det mindste har gjort et gadebarns liv lidt bedre. Af andre ting der skete i Udaipur kan naevnes vores foerste moede med en elefant, elefanten RAMU-RAMU. Den og dens ejer, en aeldre herre med et imponerende skaeg, stod og hang ud foran det lokale hindutempel. Saadan et dyr er en imponerende klods, men den var ogsaa ualmindelig godmodig og rar.

Forhaabentligt gaar turen videre mod Jaisalmer i morgen, men lige nu gaar turen for mig videre i byen. Ditte har sendt mig afsted med en laengere liste af goeremaal, herunder skrive paa bloggen og faa skaffet en vestlig sandwich, gerne med kylling og bacon (en umulig opgave som jeg dog alligevel satser paa at faa fuldfoert ved at spoerge mig rundt).

Take care, kaerlig hilsen
Jakob