At ride paa en elefant!

At komme op klokken 4.45 om morgenen er virkelig ikke sjovt! Men vi gjorde det, og hvor var det godt.
Soenvdrukne blev vi installeret bagerst i en rigtig safarijeep, og saa gik det ellers afsted mod reservatet. En full-day safari, som den vi havde booket, starter klokken halv seks om morgenen, hvor man saa koerer rundt i jeepen med chauffoer og guide indtil klokken elleve. Derefter er der pause til klokken halv fem, hvorefter elefantturen paa to timer begynder.
Selvom det var tidligt og dagen virkede uoverkommeligt lang, da vi satte os ind i jeepen, gik der nu ikke lang tid foer den friske morgenluft, den entusiastiske guide, Khem, og de dejlige junglelyde fik os vaekket. Det er en helt saerlig foelelse at koere igennem saadan et jungle-/slettelandskab med eksotiske fugle svaevende over dig, insekter der summer paa sydlandsk og vilde dyr, som lader dig komme helt helt taet paa. Desvaerre saa vi ingen tigre! Det taetteste vi kom paa, var at se et sted med tigerspor, hvor en hjort var blevet draebt tidligt om morgenen, og saa hoere om to andre ekspeditioner, der havde haft tiger-heldet med sig. Men pyt skidt! Vi saa nemlig tilgengaeld baade tucaner, leguaner, baeltedyr, paafugle, en hel masse forskellige raadyr (som f.eks. den paa billedet her, som hedder en sambar og er den stoerste hjort i Indien!) og sidst men ikke mindst: vilde elefanter, der var godt igang med at rasere et stykke skov. Saadan nogle stoerrelser gaar virkelig til den naar der skal spises, det kan vi skrive under paa! Men vi skulle komme til at iagttage elefantens bordmanere paa meget taettere hold. For efter middagsheden havde lagt sig og vi havde daset i skyggen med et spil kort og en masse snak, skulle elefantsafarien begynde. Vi var fire der skulle afsted: os selv og saa to englaendere plus selvfoelgelig elefantfoereren. Dette gjorde dog Jakob noget paf, da han indtil da havde vaeret fuldstaendig overbevidst om, at han fik sin egen, personlige elefant. Da vi saa vores transportmiddel blev al skuffelse dog straks glemt! Sikke eksemplar! Mens vi iagttog hans snedige teknik med vandhanen (han sugede simpelthen hanen godt ind i snablen og fik paa den maade hurtigt fyldt den med laekkert vand) doebte vi ham paa stedet Ramu-Ramu d. 2, efter vores ven tilbage i Udaipur naturligvis. Og sikke en tur han gav os. At ride paa en elefant er meget gyngende, hoejtloeftende, sjov og saer fornemmelse, men vi blev vilde med det. Selvom den heller ikke kunne hjaelpe os med at komme taet paa tigrene, og paa trods af dens noget stive gang og haarde ryg gav os oemme balder, var hele oplevelse bare herlig! Se bare Jakobs saglige smil paa videoen optaget midt under turen - det smil det siger alt!

Vi er nu tilbage i New Delhi og med blot en uge igen, har vi meget vi skal naa endnu. Saa vi vil stoppe nu, og saa haaber vi I derhjemme ogsaa nyder elefant-turen.

Kaerlige hilsner
Jakob og Ditte




P.s. Det er ikke kun Ditte der skraenter. Jakob er snotforkoelet, men til jeres information er vi helt fri for maveproblemer!

Hjem til Delhi og vaek igen

Nu er det snart ved at vaere laenge siden sidst. Dette skyldes dog ikke, at der ikke er sket noget, for vi har sgu' lavet meget! For at fortsaette hvor vi slap, saa havde vi endnu en enkel dag tilbage i Amritsar. Og den blev anvendt godt! Vi lagde ud med et tidligt besoeg paa Shikh'ernes (dem med turbanen) mest hellige sted; Det Gyldne Tempel. Det var en sjov og anderledes oplevelse. Templet, som er beklaedt med 750 kg guld, staar midt i en lille, kunstig soe. For at komme ind i det maa man gaa rundt langs kanten af vandet, hvori hellige maend paa pilgrimsfaerd bader. Paa trods af et tidligt fremmoede fra vores side var der allerede mange hundrede mennesker samlet. Forsamlingen var en broget skare af shiker og indiske turister, boern og unge, rige og fattige. Ens for os alle var, at vi var barfoedede og havde vores haar daekket til. Alle stod i koe for at komme ind i selve templet. Herinde sad gamle maend og laeste hoejt fra Shikh'ernes hellige bog, og stilheden kun afbrudt af ord paa et saert sprog var andaegtig. Vi gik rundt i templet og saa paa hele sceneriet, hvilket nok bedst kan beskrives som stille og rolig. Herefter tilbragte vi resten af dagen med at gaa de krogede gader omkring templet tyndt, foer vi sluttede af med en laekker middag. Vi havde undret os over flere gange, hvorfor vi tilsyneladende kun kunne faa veg. mad i Amritsar. Aarsagen viste sig at vaere, at man ikke maa spise koed i en radius af fire kilometer omkring templet, idet sikh'erne betragter alt liv som helligt.

Dagen efter sprang vi paa et tidligt tog tilbage til Delhi, denne togtur var som alle de andre stille og rolig. Fredagen blev brugt paa at undersoege markedet for jakkesaet, Jakob kan faa skraeddersyet sig et nydeligt et af slagsen, i uld, med fire skjorter og vest for omkring 10.000 rps (ca. 1.200 kr!). Investeringen blev dog undersoegt grundigt og lister blev lavet over hvilke skraeddere, der havde de bedste tilbud. Endnu er saettet ikke koebt, men vi vender tilbage med billeder af Jakob i jakkesaet og Ditte i saree, naar der er nyt i sagen. Derudover var dette ogsaa den foerste dag i operation "Ny Livstil", hvilket betyder sundere mad, koedfri dage og mere motion. Indtil videre har vi nogenlunde kunne klare at springe over fristende desserter og laekre mellemmaaltider, saa det skal i aften fejres med kage!
Generelt set blev vores tre dage i Delhi brugt paa shopping. Her stod soendagen dog specielt ud, her tog vi ind i det statsejede Central Cottage Induestries Emporium. Her er samlet lokalt producerede ting fra hele Indien i et fem-etagers kompleks. Denne kaempebutik kan bedst sammenlignes med en Aladdins hule med soelvsager, taepper, moebler, etc etc. Alt haandlavet i flotteste kvalitet. Oplevelsen stod i skaerende kontrast til Delhis bazaaer som mildt sagt er energikraevende og vi endte ogsaa med at investerer i en stoerre maengde af sager til senere hjemsendelse.

Senere samme dag sprang vi paa nattoget til Corbett-Tiger reserve i det nordlige Indien paa graensen til Himalaya. Her ankom vi i morges klokken fem og har foreloebigt brugt dagen paa at blive udsovede, pleje Dittes forkoelelse og planlaegge morgendagens safari. Her skal vi ud i junglen i jeep, ride paa elefanter, se elefanter, tigre, hjorte og alle de flotte fugle himlen hernede summer af. Turen begynder 5:30 saa nu vil vi hjem og i seng!

Sov godt,
Ditte og Jakob

P.s. Saadan hygger man sig paa en lang togrejse: Optag Ditte mens hun proever at spise Pringles Chips paa langs - UDEN at de knaekker

Amritsar med graense sjov!

Saa er vi velankommet til Amritsar, en dejlig by med tempel og den saedvanlige indiske hygge. Togturen hertil fra Delhi var yderst stille og rolig. Vi havde koebt bedre billetter end vi plejede (for de indviede i det indiske togsystem AC 2-tier) og noed turen igennem det afsvitsede landskab. Da vi ankom til Amritsar, stod der den saedvanlige koe af rickshaw-wallahere, som hellere end gerne ville koere os til vores hotel mod en fyrstelig gage. Vi havde dog besluttet hvor meget vi ville give, saa vi ventede taalmodigt, indtil der var en der slog til paa 40 rps (ca. 5 kroner). Endelig kom der en som hellere end gerne ville koere os til vores destination. Her glemte vi saa regel nummer et ved taxakoersel i Indien: Besigtig altid koeretoejet foerst! Vel plantet paa ladet af hans cykel med vogn gik det i erstadigt tempo over hullede veje gennem det indiske mylder, vel og maerke med vores tasker paa skoedet og hjertet oppe i halsen. Nok engang overlevede vi dog, og fyren havde ihvertfald fortjent sin femmer (ca. dagsloen hernede!) for noej, han trampede igennem!

Dagen efter stod den saa paa en tur til den indisk-pakistanske Attari-Wagah graense, som er et stort traekplaster hernede og noget vi havde glaedet os meget til. Vi blev bestemt heller ikke skuffede, det var endnu bedre end vi havde faaet det beskrevet!

Hver dag ved solnedgang skal Indiens og Pakistans flag ved graenseovergangen tages ned og hver dag er det det samme cirkus: Adskillige tusinde indere fra naer og fjern stroemmer til for at overvaere ceremonien, dyrke deres nationalfoelelse og vigtigst af alt; overgaa pakistanerne. Hele sceneriet kan bedst sammenlignes med en vigtig landskamp mod svenskerne iblandet John Cleese's mest gakkede gang-art (sidstnaevnte fremgaar meget tydeligt at videoen nedenfor). Der var dans, sang og indisk techno og saa mange mennesker, at der ikke var plads paa tribunerne til dem allesammen. Det var virkelig en sjov oplevelse, og helt utroligt at taenke paa at det samme gentager sig dag efter dag.

Turen frem og tilbage var dog en laengere affaere, ca. 30 km hver vej. Da vi var paa udkig efter en rickshaw fik vi ellers fat i en sej fyr med stort, sort skaeg og flot turban. Han var skam ogsaa rigtig rar (vi fik serveret vand og popcorn og saagar set hvor han boede!) men vi glemte bare regel nummer to ved taxakoersel i Indien: Tjek chaufoerens engelskkundskaber. Det endte op med at blive en ret saer tur med mange stop og aerinder som han var ude af stand til at forklare os grunden til. Paa den anden side siger et smil og lidt fagter ogsaa det mest noedvendige.

Endvidere kan vi berette om at Ditte er blevet stukket af en myg. Det er jo ikke nogle nyhed i sig selv, men det helt saerlige ved dette tilfaelde er, at det er lige paa oejenlaaget og at det haever temmelig meget (se billed 1). Heldigvis har Jakob jo en doktorgrad i plastikkirugi, og efter hans naensomme, kirugiske indgreb er der intet unormalt at se (se billede 2). Faktisk er resultatet naesten bedre end foer myggen angreb.

Namaste,
Ditte og Jakob

Edit: flere har vidst problemer med at se filmen, det ser dog ud til at hjaelpe at trykke refresh et par gange og vaebne sig med taalmodighed!

Delhi; foerste omgang!

For at slaa det fast med det samme, vi lever endnu! Bomber, cykloner og jordskaelv har endnu ikke slaaet benene vaek under os. Dog har jordsskaelvet resulteret i at vi har maatte omplanlaegge, da det var ligenetop her vi ville starte vores Kina rundrejse. Blandt andet derfor har de seneste dage primaert gaaet med planlaegning. Vi har faaet investeret i billetter til Kunming, Kina, og togbilletter rundt til vore resterende rejsemaal i Indien. Dette betyder blandt andet at vi i morgen pakker taskerne og drager mod Amritsar, hinduernes mest hellige by lige paa graensen til Pakistan.

Lidt har vi dog faaet naaet at se, i dag var vi i Delhi National Zoological Gardens. Et dejligt fredfyldt sted, med dyr der steenede og gispede i den varme sol. Det gjorde vi dog ogsaa, efter fire timers tur rundt i haven var vi ligesaa gennemstegte som en foraarsrulle. Haven var, modsat mange andre udviklingslandes zoo's, af en paen stand, med store indhegninger og svalende vandhuller. Af mere interessante indslag var de fritloebende aber, disse blev der ganske vidst advaret om paa informative skilte i haven. Alligevel endte det op i en prekaer situation da Jakob ville friste skaebnen og naerstuderer et af disse vaesner. Jakob, som jo ellers er kendt vidt og bredt som en modig fyr, sprang ifoelge Dittes ord tre meter tilbage, da aben satte et meget skraemmende ansigt op.

Af andre interessante moeder, stoedte vi ind i en yoga-mester og battlede ham i tungetricks og haandtegn. Han kunne dog hverken sige "roedgroed med floede" eller det smarte trick med at faa fingrene til at se ud som om de gaar igennem haanden, saa vi betragter os selv som klokkeklare vindere af den duel.

Desvaerre skal internetcafeen til at lukke, saa de resterende beretninger maa i faa naar vi er ankommet til Amritsar.

Take care,
Ditte og Jakob

Nyhedsoplysninger og nyt telefonnummer!

Som de fleste af jer nok har hoert er der sprunget syv bomber i Jaipur, Indien. Jaipur ligger ca. 250 km fra Delhi, hvor vi er nu. Til bekymrede moedre skal det hermed paa det skarpeste understreges at situationen er meget rolig. Byen er, som alle andre stoerre indiske byer, sat i alarmberedskab, hvilket betyder at der bliver tjekket ID af og til, men som tidligere naevnt har vi INTET maerket til uroligheder! Faktisk lader den gennemsnitlige inder til at tage det helt stille og roligt, cricket er stadig vaesentligere end at der nu springer lidt bomber. For at gentage tidligere paastande, er situationen helt nede paa jorden. Vi haaber nu at alle har fanget pointen med dette indlaeg, herunder specielt Tove og Astrid (mor og mor!)...

Nyt telefonnummer for den resterende tid i Indien: 0091 97176 23682

Sjov i Jaisalmer!

Vi har nu vaeret afsted i godt halvdelen maaned af vores Indien-tour og befinder os pt i Jaisalmer. Foer vi kommer til dette har vi dog en glaedelig nyhed, paatrods af at Ditte aldrig fik den, i for flere blogindlaeg siden lovede sandwich (mere om dette senere), er hun nu kommet sig helt over sin mylderbae. Dette betyder at vor hverdag nu er blevet lidt lettere, med knap saa mange toiletbesoeg og slapperdage. Dem har vi nu heller ikke tid til for der er sand for dyden meget at se i Jaisalmer.

Fortet som kroner byen, er bedst at sammenligne med et aabent frilandsmuseum. Ca. 15 tusind mennesker har deres hjem inden for fortets mure, saa mens man gaar omkring i de labyrintiske gader straeder oplever man ogsaa indisk dagligdag, med her sig tilhoerende koer og boder som faldbyder alt fra taepper til lysstofroer. Fortet blev bygget i det 12. aarhundrede af massiv gul sandsten og er optaget paa unesco liste over verdens vidundere. Fortet er et meget interessant sted og har en udsigt udover den kaempe slette/oerken den ligger midt i.

Dog har vi ikke altid vaeret helt heldige med vores ture run yderste ring omkring fortet for at efter en god uds fortets toilet. Vi var dog blevet advaret paa forhaand af en kvinde men da hendes formandninger ikke var saa gode paa engelsk og vores eventyrlyst stort endte vi alligevel oigt. Og sikke en udsigt, desvaerredt, vi var gaaet paa opdagelse i den var vi ikke alene om den, saa efter vi var gaaet lidt og undret os over hvordan de tilsyneladende mange hunde kunne ligge deres ekskrementer i den aflukkede ydermur opdagede vi en fyr med bukserne nede om knaaene og indsaa at det naeppe var hundelort. Ydermuren var saa og sigep med de "glimrende" udsigter! Der var vi saa og sige paa skideren.

Efter at vi har vaeret halvvejs igennem Tour-de-India kan vi opsummerer vores oplevelser med det indiske folk og deres ikke altid lige velfungerende land. Infrastukturen er ikke i top, dette ses nok bedst paa det traffikale helvede, men som man dog alligevel kan finde en smule system i. Mange samtaler med taxachauffoerer har afsloeret et og andet. For det foerste skal man have koerekort, hvilket vi ellers var meget i tvivl om. For det andet dytter man for at goere opmaerksom paa sig selv, eksempelvis ved overhalinger og naar der er koer paa vejen. For det tredje har den stoerste forkoerselsret i forhold til den mindre, det betyder at riksaw'sne tromler fodgaengere og cyklister, men selv maa holde tilbage for biler og trucks. Et andet eksempel paa den mangelfulde infrastruktur er de evigt tilbagevendende stroemafbrydelser saa snart der blot kommer den mindste belastning paa nettet eller et lyn slaar ned 50 km vaek. En personlig konsekvens af dette har vaeret at vi tilbragte en nat i vores hotels pool da 40 grader er utrolig svaere at falde i soevn i. Dette var dog ogsaa saamaend interessant nok. Ditte fik et voldsomt hikke anfald, vi blev temmelig fjantede og angrebet af myg (Ditte har over 90 myggestik!!!) og kamikaze flagermus som uvist hvilken aarsag dykkede ned og roerte vandoverfladen paa poolen. Disse problemer skal ses i relation til at inderne har en skatteprocent paa 46 og at der er lagt et solidt gebyr paa benzinen specielt til udbedring af veje og stroemnettet.

Det indiske folk er dog et staerkt behageligt af slagsen og vi oplever generelt en meget stor gaestfrihed. Dette oplevede Jakob blandt andet da han var paa hans odysse efter en europaisk kyllingesandwich til Dittes daarlige mave. Han gik ind paa en sandwichbar, som viste sig kun at vaere veg. Dog forsoegte han at hoere om de dog ikke lige havde et enkelt stykke kyllingepaalaeg liggende ude bagved, eventuelt sammen med lidt bacon. Desvaerre ikke! Men en af de ansatte kendte dog et rigtigt laekkert sted med god kylling, saa han sprang beredvilligt over disken og foerte ned til en lille joint der lavede laekre chicken-tikka (kylling stegt paa spyd i en hoej grill). Da kokkene ikke snakkede engelsk sprang Jakobs nyfundne ven dog til og forklarede situationens alvor. Kokkene lovede at lave den mildeste chicken-tikka de nogensinde havde praesteret. Efter en lang snak om koner/kaerester, indiens skattesystem og hvordan diarre bedst blev kurreret, fremkom en invitation til et bryllup hos en ven dagen efter. Han ville med garanti blive glad for at faa nogle eksotiske gaester! Cool nok... Efter Jakob var taget tilbage til Ditte og situationen blev vendt og vi blev enige om at lade vores deltagelse vaere afhaengig af Dittes helbredstilstand. Desvaerre blev denne ikke forbedret og vi kom ikke afsted til hindibryllup.

Vores planer for den fremtidige tur er nok en gang blevet forandret i forhold til sidste indlaeg. I stedet for at drage til Amritsar og derfra, med et par stop, til Delhi, tager vi nu den anden vej og koerer til Delhi i morgen (18 timer i tog!). Dette sker af flere aarsager, herunder afsavnet af en god sandwich og problemer med togforbindelser til Amritsar fra Jaisalmer. Vi vil saa tage paa udflugter fra Delhi til Agra, Corbert Tiger reserve og Amritsar.

Thats it for nu, kaerlig hilsen
Ditte og Jakob

Jaisalmer: en by med fort!

Saa er vi ankommet til Jaisalmer, endnu en oerkenby i Rajasthan. Vi tog bussen fra Jodphur og ankom igaar aftes. Byen er en del af den klassiske indiske turisttur (for den indvidede den saakaldte "gyldne trekant"), saa det betyder at her er saelgere og andet godtfolk i massevis. Fortet, som byen er beroemt for, er af en imponerende stoerrelse, placeret paa en stejl bakke og skygger for smaa krogede gader, med cafeer, restauranter og generel indisk hygge.

En update paa vores nuvaerende sundhedssituation er at Ditte endnu ikke er kommet sig helt over sit ondsindede maveonde, men at det gaar fremad! :) Lige pt. sidder vi paa en internetcafee med en ung meget musikglad fyr, saa vi faar en mindre intro til indisk musik.

Vi regner med at blive her til soendag, foer turen gaar videre mod Amritsar oppe i det nordligste Indien (lige under den berygtede Kashmir provins). Her skal vi blandt andet se den traditionsrige graenselukning ved Attari graensen, alt i alt skal det nok blive fun.

Vi har ikke meget mere at fortaelle nu, saa vi vil slutte af med at oenske jer alle en god dag.

Kaerlig hilsen
Jakob og Ditte

Ps. er temperaturen 42 grader og den er halv 6!

Jodhpur, et stop paa vejen.

Saa er vi efter lidt koeren omkring kommet til Jodhpur, den opmaerksomme laeser vil her sammenholde dette faktum med det tidligere postulat om at vi var paa vej mod Jaisalmer og forklaringen kommer her! Ditte fik det skidt, hun har diarre (det er ogsaa grunden til at det kun er mig, Jakob, der skriver i dag). Vi kom frem til at de 6 timer fra Udaipur til Jodhpur, (oprindeligt blot et stop paa turen mod Jaisalmer) i en ualmindeligt bumpende bus, med en buschauffoer der ikke ville have bestaaet koereproeven i Legoland, var rigeligt. Pt ligger hun tilbage paa hotellet og har det glimrende, vi ringende til Joergen, Lones far og en glimrende laege, i gaar og fik nogle gode raad som ser ud til at have virket, uanset hvad er jeg dog sendt alene i byen. Og sikke en by! Virkelig Indien paa den bedste maade, store bazarer, hyggelige mennesker og oeverst paa en bakkekam staar noget af det mest imponrende stykke arkitektur jeg nogensinde har set: Paladset Umaid Bhawan. Nedenfor paladset ligger bymuren og indenfor den er der et helt fantastisk sceneri, koer gaar rundt stener, hunde koer og der bliver koebt og solgt fra et utal af boder.

Foer vi ankom til Jodhpur og siden det seneste blogindlaeg havde vi endnu et par dage i Udaipur, de blev brugt paa regulaer sightseeing, paladser, boder og laekre bevaertninger (vi har ioevrigt mistanke til at de var en af disse der bidrog Ditte med hendes maveonde). Vi naaet ogsaa at faa hoejtidelig gjort en aftale jeg lavede med min mor foer jeg tog afsted. Jeg fik lov til at tage en gammel idraetstaske med og bruge den til alt det vi ikke kunne faa med i flyveren, mod at vi gav den og noget godt indhold til det soedeste gadebarn vi kunne finde. Det er nu gjort! Hun kunne vitterligt ikke vaere meget soedere. Desvaerre kender vi ikke hendes navn, da hendes engelsk var paa linje med Villy Soevndals humor; temmelig ringe! Tasken indeholdt alle de ting vi havde taget med og ikke fik brug for, saasom en fin hat, et par bukser, en saks, en skraellekniv, plus nogle laekre kiks og mange andre laekre ting. De daglige afslag af gadeboern og tiggere foeles lidt lettere nu, da vi det mindste har gjort et gadebarns liv lidt bedre. Af andre ting der skete i Udaipur kan naevnes vores foerste moede med en elefant, elefanten RAMU-RAMU. Den og dens ejer, en aeldre herre med et imponerende skaeg, stod og hang ud foran det lokale hindutempel. Saadan et dyr er en imponerende klods, men den var ogsaa ualmindelig godmodig og rar.

Forhaabentligt gaar turen videre mod Jaisalmer i morgen, men lige nu gaar turen for mig videre i byen. Ditte har sendt mig afsted med en laengere liste af goeremaal, herunder skrive paa bloggen og faa skaffet en vestlig sandwich, gerne med kylling og bacon (en umulig opgave som jeg dog alligevel satser paa at faa fuldfoert ved at spoerge mig rundt).

Take care, kaerlig hilsen
Jakob