Udaipur, vores by!

Efter larmende, store, beskidte Mumbai sprang vi paa en flyver mod, hvad Lonely Planet betegner som, Indiens Venedig, Udaipur. Beliggende paa kanten af oerkenen i det nordvestlige Indien, er her toert og varmt og med en stemning der faar tankerne til at flyve mod Tusind og en Nats eventyr: Her er smalle, hoeje, hvide huse med "Roof-top Restaurants", alle med udsigt til den kunstige soe Lake Pichola, som dog naesten er helt udtoerret. Midt i soen finder man droemmehotellet Lake Palace Hotel, som blev brugt som kulisse i James Bond filmen, Octupussy. Denne vises ioevrigt paa tilsyneladende samtlige cafeer i hele byen. Vi havde desvaerre ikke raad til at bo det samme sted som Bond, men vi fandt et andet yderst laekkert hotel, Hotel Anjani. Her er der sprossede vinduer med forskellig farvede glas, tunge velourforhaeng, arabiske buer, stuk og malede blomster paa loftet. Vi er begge staerkt fascinerede af byen, isaer Ditte, som vil bo her naar hun bliver gammel (Men bare rolig mor, der er lang tid til jo!).
I forhold til de andre steder, vi har vaeret, er her knap saa rodet og kaotisk, men her er stadig saelgere, tiggere og andet godtfolk paa hvert et gadehjoerne og de hellige koer gaar, heldigvis, stadig frit i gaderne, her endda krydret op med knap saa hellige aesler.

Efter vi ankom i forgaars aftes har vi nydt tilvaerelsen i byen, dette manifesterede sig ved at vi igaar og i dag har indtaget morgenmaden paa sengen (pandekagen med nutella, 5 kr stykket, er prima), snuppet en tur i poolen og vaeret rundt og se en masse. Igaar aftes ville vi besoege en af disse Roof-Top Restaurants og da vi traadte ud paa taget fik en overordentlig varm velkomst. Vi fik stukket en rose i haanden, bukket for og foert hen til et smukt opdaekket bord med den laekreste chokoladelagkage! Vi stirrede lidt paa hinanden og derefter paa kagen hvorpaa der stod "Happy Birthday" med fin glasur. Her begyndte vi at ane at her var nok noget galt! Efter lidt snakken frem og tilbage og tjenere, der til stadighed var overbevist om at det var os der havde bestilt kagen, kom vi ved faelles hjaelp frem til at der var sket en forveksling! Det naeste par der indtog rummet fik en naesten lige saa overstroemmende modtagelse, men de havde desvaerre heller ikke foedselsdag... Foerst par nummer tre, hvor tjenerne var lidt mere tvivlsomme i deres gratulationer, viste sig at vaere det rigtige par... Da kagen var for stor til foedselsdagsbarnet blev vi ogsaa budt paa et stykke og damn den var sgu' god!! :)

Generelt set er maden hernede god og spaenende. Dog meget krydret og for meget af den er ikke godt - det har vi maattet erfare paa den haarde, eller vel naermere den bloede(!), maade. Maden er hovedsageligt vegetarisk, og ellers er det kylling og fisk der staar paa menuen. Dette spises sammen med laekre fladbroed, herunder naan og chapati. Af favorit-retter kan naevnes butter chicken og dosa masala (majspandekage med krydret kartoffelfyld).
McDonald's, som vi besoegte i Mumbai, har ogsaa sin egen (efter vores smag noget ejendommelige) charme: Der er en veg og en non-veg menu, hvori kylling er den eneste form for koed. Vi er allerede begyndt at savne en rigtig BigMac!

Byen Udaipur summer af venlighed, overalt moeder man rare mennesker. For eksempel har Ditte faaet te og en lang snak med en kjolesaelger, mens Jakob har faaet tilbudt hash, marijuana, opium og andet godt uhyggelige maengder af gange. Bare rolig mutter, jeg sagde nej hver gang (svaerger!).
Specielt boernene er soede, de elsker at bruge deres glimrende engelsk, men endnu mere elsker de dog at blive fotograferet.

Vi bliver i denne herlige by indtil loerdag, hvor turen gaar videre med bus og tog mod oerkenfortet i Jaisalmer lige paa graensen til Pakistan.

Vi vil slutte for denne gang med en opfordring til alle om fortsat at skrive gode og sjove kommentarer. Det er saa skoent at hoere lidt fra jer derhjemme! :)

Kaerlige hilsner
Jakob og Ditte

Fra Goa til Mumbai, fra asken til ilden

Saa er vi pt i Mumbai (det har taget navneforandring fra Bombay!), og det er aerligt talt noget vaerre rod! Her er stressende, hektisk, rodet og snavset overalt og her er tiggere, saelgere og saerlinge! Men samtidig eksisterer ogsaa den saerlige orden som gennemsyrer indien, paatrods af alt paa overfladen er wacked. Et eksempel paa dette er at biler koerer som var det de hoejt elskede hellige koer der sad bag rettet, der koeres ud foran og igennem alt.

Et andet eksempel er naar der skal naaes et tog, her springes der ind af vinduer, tag og hvor der ellers er spraekker lige til toget koerer, men alligevel ser alle ud til at naa det. Ioevrigt skulle vi selv naa et tog igaar, for at koere fra Goa og adskillige hundrede kilometer nord paa til Mumbai. Togturen var glimrende og er et godt eksempel paa hvad de britiske imperialister har efterladt inderne med efter selvstaendigheden i 1948, et velfungerende og rimeligt veludbygget togsystem. Tiden i toget blev brugt paa at snakke med hinanden og de omkring siddende, nyde den meget flotte udsigt (men vi har ikke set nogle elefanter, kun "holy cows"!), hoere musik og gaette amerikanske stater (vi manglede kun to, proev selv det er ikke helt let!). Specielt notits skal der dog tages af togmaden som sandt og sige er et stykke fra DSB's vognens konformitet, her serveres delikatesser, saasom alt godt fra kyllingen (herunder nogle temmelig spoejse "chicken lollypops"), friske skiver vandmelon og meget andet godt.

Efter 11 timer var vi fremme ved Mumbai CST hvorfra turen gik mod det velrekommenderede Hotel New Bengal. Kort sagt levede det ikke op til sit opdoemme, det var dyrt (ca. 180 kr for et dobbeltvaerrelse), det var underombygning og morgenmaden sucked! I dag har vi brugt tiden paa flere praktiske goeremaal, foerst og fremmest har vi faaet vores bagage igen efter et mindre juridisk togtraekkeri. Her gaar vores varmeste tak til en tyk mand fra British Airways, som ene mand nedkaempede et helt fort af barrierer for os. Efter vi havde faaet vores bagage tog vi til Central Station for at koebe billet videre til Ahmadabad, by 11 timer i nord for Mumbai, det lykkedes ogsaa men endte op med at blive en busbillet uden aircon, avs!

Godnat og sov godt,
Ditte og Jakob

PS. vi har opfundet vores eget udtryk Indian party, det er en betegnelse som daekker situationer hvor noget er rigtigt indisk: biler i kaos, folk der raaber over et eller andet etc etc, noget af det der goer at denne tur er og bliver en uforglemmelig oplevelse.

Lopper, hedeslag og andet godt!

Efter Panaji sprang vi i en taxa mod Arambol beach, denne strand har ry for at vaere en af de mere stille Goatiske strand med laekkert sand og en masse hippier. Vi checkede ind paa Belle Rosa's, som et forsoeg ville vi proeve et vaerelse uden aircondition. Dumt traek! Det goer vi ikke igen... Vaerelset var som saadan ok, der var forholdsvist rent, det var stort og kostede kun 500 rps (ca. 60 kr). Hvad der var endnu bedre var vaertsparret! Vi mistede vores noegle efter en tur ved stranden og da vi skyldbetynget gik tilbage i frygten om at komme til at betale et kaempe gebyr, fik vi blot et smil, en ny noegle og en besked paa "try not to loose it again!". Vi betalte nogle rimelig heftige drikkepenge...

Paa trods af alt det gode var nattens varme for meget. Efter en ulidelig hed nat, uden for meget soevn, tog vi saa hurtigt som muligt videre. Arambol beach var ellers laekker med herreloese hunde, hellige koeer og paatraengende saelgere i hobetal. Vi tilbragte dagen i palmernes skygge med en drink i haanden og et behageligt svalende ocean foran os.

Fra dette paradis drog vi noedtvunget videre til Goas partystrand numero uno, Anjuna. Her er vi nu.

Stranden er ikke noget saerligt, vaerelset er smaadyrt (1500 rs pr. nat), men der er A/C og Herre Gud, hvor er det skoent efter en dag i heden! Af andre behageligheder er hotellet udstyret med en udemaerket pool, hvor dagen foreloebigt er blevet tilbragt enten i en liggestol eller i vandet.

Turen til Anjuna var vores hidtil mest sindsoprivende, da vores taxachauffoer tilsyneladende havde suidale tendenser. Dette var lige ved at resultere i et aabent sammenstoed efter en hassarderet overhaling i et sving paa en bjergvej! Chauffoeren forsikrede os dog bagefter: "This car has not been broken for elleven years!" (skal siges hoejt med en tyk indisk accent!).

I aften gaar turen mod det traditionsrige turistmarked, som efter overleveringen skulle have alt hvad hjertet kan begaere af materielle goder. Vi forventer at blive her i Anjuna endnu to dage foer turen gaar mod Mumbai's storby, hvor vi forhaabentligt kan hente vores bagage (...tak til Astrid/mor!).

Vi har det som saadan glimrende men vore kroppe, specielt foedderne, er overstroet med stik af henholdsvis lopper (fra hunden Bongo, som ioevrigt lige var noget for dig, Maja!), myg og andet smaakravl. Maaltiderne bestaar af en blanding af indisk og kontinental foede, lykkeligvis uden det har resulteret i det, som Ditte kalder, mylderbae! :)

I tilfaelde af at I oensker at komme i kontakt med os, skriv en besked til nummeret 00919730244211, og vi vil ringe jer op ved foerstkommende lejlighed. Det koster kun tre kr i minuttet for os! :)

Vi haaber det gaar godt der hjemme, namaste
Ditte og Jakob

Endnu en tur i Panaji

For en halv time siden checkede vi ud fra vores hotel, det staerkt behagelige Panjim Inn, efter en laekker engelsk morgenmad. Turen gaar nu, efter et par svinkeaerinder mod Arambol Beach, det bliver alle tiders at faa lidt sol. :) De sidste par dage har vi gaaet rundt og set naermere paa Panaji og rigtigt maerket den indiske stemning, for eksempel har vi vaeret paa det lokale marked (se billedet). Markedet var ualmindeligt crowded og med et helt utroligt udvalg af frugt, groent og sko. Det var en sjov oplevelse, som virkeligt fik os til at indse hvor langt vaek fra Danmark vi er.

Vi spiste igaar paa en lokal restaurant, her loeb regningen op paa 254 rupees (ca 28 kr.), for to laekre gang kylling i pikant sovs med ris og oel til. Det var doedlaekkert! :) Vi har endnu ikke faaet vores taske, men Jakobs mor er sat paa sagen: Som en anden Inspector Morse skal hun nok faa vendt alle sporerne og faa tasken godt hjem. Tasken var dog slet ikke noedvendig at have med, da vi kunne faa hele dens indhold hernede til en broekdel af de hjemlige priser.

Helbredssituationen er fornuftigt, saa det ser ud til at Murphy's lov er holdt op med at forfoelge os.

Kort sagt, vi har det godt.

Vi snakkes, so long
Ditte og Jakob

Sikke en tur!

Hej derhjemme

Saa er vi vel ankommet til Panaji/Panjim som er hovedbyen i Goa. Efter en lang strabadserende tur paa tvaers af syv tidszoner, var vi, for at sige det mildt, godt smadrede da vi endelig kom frem. Strabadserne kom til udtryk i at Ditte blev syg, vores bagage blev vaek (...og er det stadig!) og en actionpacked-piwee taxitur gennem Indiens sindsyge traffik (se denne film og du vil forstaa, scenerne er paa ingen maade overdrevet). Velankommet til hotellet fik vi efter en god gang indisk bureaukrati vores vaerelse, det var tilgengaeld flot! :) Indrettet i gammel stil med himmelseng og mosaik paa badevaerelset, udsigten er, som det kan ses paa billedet, ogsaa straalende.
Goa var indtil 1950 en portugisisk koloni og det baerer staten stadig meget praeg af. Husene er bygget i en middelhavsagtig stil og der er mange katolske kirker.

Dagen i dag er brugt paa at daffe rundt i hovedbyen og se paa omgivelserne, vi er stadig lidt traette men ogsaa spaendte paa hvad dagene vil byde. Vi regner med at blive paa vores nuvaerende hotel yderligere en til to dage mere, for derefter at finde en laekker strand og nogle gode drinks.

Vejret kan beskrives meget enkelt: stegende HEDT, men vi er stadig "cool" :)

Kaerlig hilsen

Ditte og Jakob