Sightseeing i Beijing og omegn

Saa for daevlen da, vi faar set noget i denne tid! Da vi foerst fik hul paa bylden med de store turiststeder gik det staerkt. Efter Den forbudte by forsatte vi paa en tour de force med henholdsvis Sommerpaladset og Den Store Mur og sikke nogen stedet. Alt det og meget mere skal i hoere om nu: Dagen efter turen ind i Den Forbudte By (se det foerste billede, bloggen virker igen!) ville vi have vaeret i Beijing Underground City: en kaempe by under jorden bygget ved Maos kyndige ledelse som beskyttelse mod et, af ham forventet, russisk angreb (russerne angreb Afghanistan og undergrundsbyen fik lov at forfalde og blev i stedet til en turistattraktion). Vi havde glaedet os meget til turen, men af uransagelige grunde var der lukket. En kyniker vil her undre sig over at dette skulle ske netop op til De Oplympiske Lege og vil formentligt drage konklusionen, at der var noget dernede, verden ikke maatte se, men vi kan desvaerre ikke oplyse om mere. Turen var dog ikke helt spildt, idet vi fik gaaet en god, lang tur i Beijings hutonger og set mere til den lokale kinesers liv og levend. Herefter drog vi paa en gang troesteshopping i et butikscenter i det nordligvestlige Beijing, her fik vi ogsaa en laekker, laekker aftensmad paa vores wokrestaurant. Dagen efter skulle vi ud til Sommerpaladset (den udvidede form af Emitage Slottet for den kejserlige familie). Oprindeligt havde vi vaeret lidt skeptiske og taenkt at det nok bare var mere af samme skuffe som Den Forbudte By = flot og stort, men ikke saa involverende. Her tog vi grueligt fejl! Det var et rigtigt dejligt sted, en kaempe landskabspark med bjerge, skove, soer og huler, krydret op med spredt, smuk kinesisk arkitektur. Efter at have vandret rundt paa de smaa stier og fundet hemmelige gange i fem timer og var blevet godt traette, gik vi ned til soen og lejede en lille elektrisk drevet baad og sejlede rundt i den store, udgravede soe. Specielt Jakob, som efterhaanden savner sin gode gamle Volvo, noed at vaere bag rattet igen, og da Ditte er glad, naar hun faar lov til at slappe af, var alle glade derude midt paa soen i vores lille baad (den blev ioevrigt paa stedet doebt "Det gode Skiw' Maja den Anden")! Vores dag i Sommerpaladset var en vaskeaegte succes, og en af de bedste dage vi har haft paa turen overhovedet.

En god nats soevn og vi var klar til nye eventyr. Solen skinnede, himlen var blaa og den store mur laa derude og ventede paa os. Vi tog en bus derud, saa vi kom let og smertefrit ud til det stykke, der ligger blot en times tid fra Beijing kaldet Badaling. Og pludselig gaar man der bare! Som en massiv stenslange slynger Den kinesiske Mur sig henover og med landskabets bakkede buer, og at gaa paa den er alt ligefra en naermest uoverkommelig kraftanstrengelse til en behagelig let skraanende slentretur: Der er uhyggeligt stejle trapper med kaempehoeje trin og naesten lodrette rutsjebanestykker, hvor man unaegteligt finder jerngelaenderet meget nyttigt. Landskabet rundt om er bestemt heller ikke af den vaerste slags (selvom det er noget af en udfordring at tage en cable car over de dybe kloefter og bjergskraaninger - enhver med hoejdeskraek vil forstaa), og vi havde nogle gode timer paa den store mur og fik gaaet en hel del endnu en gang. Netop stykket her ved Badaling er, pga. den bekvemme placering saa taet ved Beijing, et af det mest besoegte og allermest turistede steder i Kina, og det fik vi ogsaa at maerke! Saa snart vi var kommet ned fra muren blev vi overfaldet af saelgere, der forsoegte at prakke os alverdens souvenirs paa. Det er utroligt saa meget ragelse, der findes! Udover boder har de ogsaa banket en rollercoaster op for turisternes skyld, og hvis nogle skulle have lyst til at se bjoerne efter de har gaaet langt, kan man ogsaa det netop lige her. Det mest utrolige (og lidt aergelige) er dog, at det jo rent faktisk maa kunne loebe rundt...

Igaar var vi temmelig umattede, saa vi fik sovet ud og tog derefter endnu en shoppe-tur, denne gang i Xidan lidt vest for vores hotel, hvor storcentrene ligger paa stribe med prisklasser for enhver smag. Nogenlunde det samme vil vi bruge dagen paa i dag (vi regner med at tage ud paa Silk Market, som er kendt for sine fremragende, og billige, kopisager), fordi det simpelthen er for varmt til at vaere udenfor.

Vi haaber alt er vel derhjemme! Nu er der jo ikke laenge til, at vi vender naesen hjemad igen.

Allerkaerligst

Ditkob og Jate

(NB: Vi ligger flere billeder paa, forhaabentlig senere idag. Blogger driller igen... Men glaed jer!)

Nye eventyr i Beijing

Saa er vi tilbage! Ja, vi ved godt, der gaar lidt laenge imellem indlaeggene

efterhaanden, men det blot fordi byen Beijing frister os til saa mange ting hele tiden! Vi har vaeret vidt omkring siden sidst. Dagen efter "Pandadoegnet" tog vi paa et vaskeaegte, kinesisk marked kaldet The Dirt Market, hvor man for billige penge kunne erhverve sig alt mellem himmel og jord lige fra smukke porcelaensvaser til militaersager af en hver art. Igen var startprisen helt henne i vejret fra saelgernes side, saa vi fik endnu mere oevelse i kunsten at prutte. Altsaa om prisen. Vi fik naesten en hel dag til at gaa med at gaa rundt imellem boderne - det er altsaa god hygge.

Vejret svinger meget hernede. Vores markedsdag havde perfekt vejr med overskyet, lidt regndraaber i ny og nae og bare omkring et par og tyve grader. Dagen efter var det tilgengaeld droenhedt, nok omkring de 35, og bragende solskin, saa vi besluttede at tage i et udendoers vandland i en park taet paa. Her laa vi saa ellers bare og floed rundt mellem en hel masse kinesere og noed livet! Vi har ogsaa faaet proevet vores foerst Pekingand, ogsaa kaldet roast duck, og det var en positiv oplevelse. Vi begraensede os og noejedes med at bestille en halv and. Ikke laenge efter kom en kok med maske saa fejende ind med et rullebord med en laekker, stegt and paa. Hak hak sagde det, og anden var delt i to. Lynhurtigt fik han skaaret stykker, skind og et halvt hoved ud til at os og forsvandt saa igen. Til anden fik vi serveret smaa, dampede pandekager, foraarsloegskiver og soyasovs. Meningen er saa at rulle et stykke and med skind, soya og loeg ind i hvert enkelt pandekage og saa er det bare at gaa igang. Det er faktisk slet ikke vaerst!

Igaar fik vi set en af de helt store turistattraktioner, Den forbudte By, hvor ogsaa de to billeder oeverst stammer fra (blogger driller lidt, saa vi kan ikke laegge flere ind i denne omgang end de to). Den forbudte By er kaempemaessig og trods vores bedste indsats kunne vi slet ikke naa at komme rundt og se det hele. Komplexet fyldet ialt omkring de 70.000 m2, og gaar man direkte fra den sydligste port (Tianan'men Gate med Mao paa) til den nordligste, er det en tur paa naesten en kilometer i sig selv. Det var en utrolig foelelse at gaa rundt derinde i de mange velholdte gange og courtyards, som fra 1400-tallet og helt frem til omkring 1900 var hjem for Kinas kejser og hans store familier. Vi fik set en masse troner - der er nemlig en i hvert eneste af de mange, mange paladser - og endnu flere senge som tilhoerte konkubiner, eunukker og hvem der ellers befandt sig i paladset. Det var en af de store oplevelser, og et sted man sagtens kan vende tilbage til, for der er saa utrolig meget at se.

Vi har bare en uge tilbage nu og der er stadig en masse ting, der skal opleves bl.a. den store mur og den kaere Mao. Vi vil smutte nu og finde os noget laekkert mad!

Mange kaerlige hilsner

Bamse og Kylling

Pandaen; brutal bjoern eller buttet bamse?

Beijing er enorm! Som naevnt i det tidligere indlaeg bor vi heldigvis naermest lige i centrum, dvs. lige ved siden af Tianan'men (det vi kalder Den Himmelske Freds Plads), saa vi har allerede en del gange faaet set Gate of Heavenly Peace med det store billede af Mao paa, som I kan se her til hoejre. Den Forbudte by inde bagved porten har vi dog stadig tilgode. Vores foerste snart en uge her er gaaet med at laere vores nye nabolag at kende. Gaden minder en del om vores Delhi-hjem dog knap saa farvestraalendende. Kineserne kalder saadanne smaa gader for "hutonger", og rigtig mange knap saa velhavende folk bor og lever her. Foerst fornylig fik de afloeb og rindende vand (ikke badevaerelser dog, saa der ligger mange public restrooms), og lige her op til OL gennemgaar mange af dem tydeligvis ogsaa en grundig r aedene af bambuskviste kan man ganske enkelt ikke staa for. Samlet boede der omkring 15 bjoerne iestaurering - ihvertfald dem af dem, der ligger ud til de store veje. Vores hjem er nu ikke noget at brokke sig over, rent paent og nydeligt vaerelse til meget billige penge og med en glimrende beliggenhed, som udgangspunkt for vores oplevelser i Beijing. En af disse har vaeret vores pandadoegn, denne blev indledt med et besoeg i biffen for at se animationensfilmen Kung-Fu Panda, og dagen efter tog vi til Beijing zoo for at se den aegte vare. Jakob, som allerede havde set pandaer i Berlin, vidste hvad der var i vente, mens Ditte derimod blev taget med storm. Det er virkeligt verdens mest nuttede dyrerace! Store, lodne bamser der ligger i bunke og sover eller kloer sig eller ligger paa ryggen zooen, alle i gang med koporlig afslapning eller hard core indtagelse af mad, et dyr man som rejsende igennem to en halv maaned virkelig kan se perspektiver i. Utroligt menneskeligt og samtidigt helt sin egen. Vi kan godt se os selv i de dyr!

Alligevel er det nu naesten for godt til at vaere sandt. Pandaen er den eneste bjoern der ikke spiser koed. Den har skarpe smaa taender, lange kloer og er temmelig adraet af en tyksak at vaere - kort sagt en perfekt draeber! Maaske er det nuttede, buttede, vegetariske ydre blot et genialt daekke for en bjoern med storhedsvanvid og planer om at overtage verdensherredoemmet!? Vi ved det ikke, de er for svaere at genneskue!

Udover pandaer var der ogsaa et rigtig flot og kaempe stort akvarium hvor der bl.a. var et meget underholdende delfin-show (delfinen er ioevrigt ogsaa, denne gang med sikkerhed, en ond, brutal draeber!). De kan virkelig nogle tricks, og deres flere meter hoeje spring imponerede os meget. Som opvarmning til delfin-showet kom to nuttede soeloever ind og klappede af publikum, hvorefter de stod paa haender, dansede og greb de mest umulige ringe kastet af tilskuere. For en gangs skyld var det lige meget at alt foregik paa kinesisk.
Der var ogsaa mange andre flotte fisk at se, bl.a. Jakob-fisken. Er der ikke en utrolig lighed? Isaer paa haaret?
Kort sagt havde vi en hyggelig dag.
Idag fortsatte vi i dyresporet og tog paa Naturhistorisk museum. Her foregik alt dog paa skreven kinesisk, saa det var et begraenset udbytte vi fik af den tur.

Tak for nu, kan I hygge jer, so long.

Kaerligst
Anders Fogh med frue.

Xi'an and the Terra-cotta Army of Dreams

Seks dage har vi nu brugt her i Xi'an, og opholdet her startede meget positivt: Jakobs forstoppelse forsvandt som dug for solen efter en heftig kur bestaaende salte rosiner, sund gulerodsjuice, svesker og sure vindruer. Han var en meget glad mand efter otte doegns helvede, og nu var vi begge klar til at opleve byen.
Xi'an var for laenge siden baade det sidste led paa den beroemte Silkevej og Kinas kejserby. Selve bymidten, som vi bor lige midt i, er omringet af en gammel, rigtig fin bymur (mere om den senere). I midten af byen, lige ved siden af vores hostel, ligger baade et Drum og Bell Tower, som godt nok er genopbygninger, men tilsammen er det hele med til at skabe den kinesiske stemning, som vi har manglet lidt i de andre byer, vi har besoegt.
Vi gik straks igang med at turiste den! Foerste dag stod det dog ned i i laartykke straaler udenfor, saa vi tog paa museum og fik her bl.a. set vores foerste Terra-cotta soldier og en hel masse gamle porcelaensting. Vi trodsede ogsaa regnen og fik set hvad de kalder "Xi'ans vartegn"; en pagode som er en del af et genaabnet buddisttempel. Det var der ikke meget sjov ved, og ligheden med det skaeve taarn i Pisa var heller ikke for god. Tsk tsk!

Dagen efter stod den saa, som naevnt, paa Operation Stop Forstoppelsen, og det var nu ogsaa ved at vaere lige oppe over: Jakob tog knap foede til sig og var altid grove mast, men den i indledningen naevnte haarde kur hjalp paa situationen. Med fornyet energi og en tom mave drog vi dagen derpaa endnu engang ud i Xi'an, her med det muslimske kvarter som maal. Kvarteret er et kaempe slaraffenland af saelgere, laekre restauranter, muslimer og andet godt. Lidt ligesom i gode, gamle Indien. Saa det blev en god dag primaert med shopping og god kinesisk-mughal mad (kinesisk-muslimsk fusionskoekken). Forhandlingerne ved boderne var dog rimelige ekstreme og der skulle foerst en runde til, hvor vi fik snuset os ind paa priserne foer vi var klar til at koebe, ofte til en tiende-del af den foerst paastaaede pris! Vi var blandt andet inde i en hyggelig tebutik, hvor vi i selskab med et par schweizere fik smagt og koebt os fattige i te over en diskussion omkring hvordan man bedst fik snydt tolden med de falske Rolex'ses der jo bare skal hjembringes. Saaledes oploeftede kunne vi gaa hjem og sove og for at vaere klar den store ler-dag.

Den 24. juni kom en af vores turs foreloebige hoejdepunkter, Kinas 1. kejsers grav ogsa kaldet Qin-graven, en times tid i bus uden for Xi'an. For en spaendende, men laengere historisk gennemgang, vil vi opfordre til, at alle laeser den udmaerkede Wikipedia artikel om emnet.
Det var virkelig imponerende! Tre gigantiske haller med igangvaerende kaempeudgravninger (udgravningerne som begyndte i '74 er slet ikke faerdige, primaert fordi alle soldaterne er ituslaaende og skal samles stykke for stykke!), hver indeholdene sin specifikke gruppe af soldater. Oplevelsen og undringen over at noget saa stort kunne blive skabt for over 2000 aar siden (til danske nationalister skal det her naevnes, at vi i DK lige var kommet over jordhule stadiet) var helt fantastisk. Vi gjorde som Lonely Planet foreslog og gik udstillingen bagfra, saa vi startede med hal nr. tre med ca. 73 maend og heste og sluttede med hal nr. et, hvor omkring 1300 hele, lersoldater staar i fine geledder klar til kamp. Alle har de levende, individuelle ansigttraek, nydelige frisurer og forskellig slags fodtoej, og alle knuger de om laengst forgange traevaaben som svaerd, spyd og armbroester. Museet er helt klart et man kan besoege igen, for hele tiden, efterhaanden som nye teknikker bliver udviklet til at bevare leret og de originale farver bedre, kommer flere og flere soldater op og staa og goer raekkerne laengere og laengere. Vi var meget imponerede!

Dagen efter tog vi det stille og rolig i vores eget neighbourhood og vi fik set baade Klokke- og Trommetaarnet, selvom ingen af delene var videre interessante. Ses skulle de jo, og vi fik da ogsaa baade en klokke - og trommekoncert med i koebet. Ellers snuste vi lidt mere rundt nede i det muslimske kvarter og holdt, igen, hyggeaften/nat med fodboldkamp og laekkerier. Men saa kom der ogsaa andre boller paa suppen. Efter en god nats soevn var vi klar til at cykle den foeromtalte 15 km. lange bymur rundt. Og soerme om ikke man kunne leje tandemer til opgaven. Det maatte vi bare proeve! Den brostensbelagte vej var dog noget ujaevn, og vores foerste forsoeg med konstallation Jakob forrest, Ditte bagerst gik ikke videre godt (Jakob vil her gerne understrege at det ikke var hans styreegenskaber den var gal med, men snarere vores manglende tandem-logik). Da vi fik byttet rundt, saa vi vi fik den tunge men staerke bagerst og den lette men smidige forrest, og fik noget faellessang paa banen (Poul Kjoeller rocks our world!) gik det hele meget lettere og vi koerte turen paa rekordtiden 100 min. Ja, okay, maaske var det ingen rekordtid, men hyggeligt og humoristisk, det var det!

D. 27. var rejsedag med billigt fly (ca. 120 kr. pr. person) fra Xi'an til vores sidste stop; Beijing. Det skulle vise sig at blive noget af en rejse, men det hele startede da vaeldig positivt idet vi "slap levende ud af doedssardindaasen" (flyet red.) som Jakob siger. Et sandt mirakel! Der stoppede heldet saa ogsaa. Ditte kludrede groft i det, da vi i Beijing skulle forklare taxachaffoeren hvor vores planlagte hotel laa, og han fik koert os et godt stykke den gale vej, foer hun opdagede at hun havde givet ham en gal adresse. Det kostede os saa omkring en time og 40 yuan. Surt! Men det var kun starten: Hotellet havde ingen vaerelser og det havde de naeste mange heller ikke. Et af hotellerne i Lonely kunne vi slet ikke finde, selvom vi vandrede i cirkler med vore bagage paa slaeb i omkring en time. Alt i alt gik der omkring 4-5 timer foer vi endelig fandt et midlertidigt hotel for de foerste to naetter.
Vores held er dog vendt tilbage og vi har nu fundet et andet og billigere hotel (ca. 95 kr pr. nat, beliggende omkring 1 km. fra Den Himmelske Freds Plads og en metrostation) med et fint, lyst og hyggeligt vaerelse som skal vaere vores hjem de sidste 18 dage i Kina.

Vi vil snarest faa skrevet en nyt indlaeg om vores oplevelser her i Beijing, saa glaed jer til naeste afsnit af: Er jeg da helt gak gak i Kina.

Kaerlige hilsner
Morten Jensen og Peter Palland (vores nye Alias'er)

Op gennem Kinas land

Et to-doegns sejlads ned af smukke, grumsede Yangtze, en laengere bustur til et tre-dages ophold i flodbyen Wuhan og saa videre med fly til Xi'an, en gammel kejserby i hjertet af Kina. Saadan har vi faaet den sidste knap en uge til at gaa.
Billedet her, som naesten ligner et maleri, er taget paa vores Yangtze Cruise. Vi havde store forventninger til turen ned af floden og landskabet vi sejlede forbi skuffede bestemt heller ikke: Lag paa lag af smukke, bloede bakker og voldsomme, men frodige bjerge der alle sloeredes af dis dagen igennem, floed forbi os i en endeloes stroem. Ris- og majsmarker laa helt ned til vandet paa perfekt anlagte terrasser, og det hele var praecis saa kinesisk og eksotisk, som vi havde haabet paa. Kameraet kom paa overarbejde, men det er svaert helt at fange sceneriet, nok fordi selve foelelsen af at staa dernede; paa Yangtze midt i Kina, med The Three Gorges taarnende op paa begge sider af en, og vandet der glimter og boelger afsted i det svage solskin er saa stor en del af det landskab, man ser... Med den lidt famlende beskrivelse og det smukke billeder ovenfor haaber vi, I kan se det for jer, bare nogenlunde!
Baaden vi sejlede med, eller skulle vi naermere kalden den "jollen", var dog ikke ligefrem noget at prale af. Det bedste man kan sige om den var, at vi havde en 4-pers. kahyt for os selv. Og en mus. Skibsmusen Verner, der var fed som en rotte. Dog viste Verner sig som en god vaert, idet han foraerede Jakob et fint rejseur i indflyttergave. Senere tog han dog betaling i form af en hel pakke chokoladekiks. Udover Verner havde vi et toilet der var et hul i gulvet. Der lugtede ogsaa som paa et offentligt toilet. Dette havde Ditte en smule svaert ved at indrette sig under. Jakob, som har forstoppelse nu paa syvende dag, led ikke de store kvaler. Men overlevede det gjorde vi begge to. Der var ikke meget andet at tage sig til paa baaden end at nyde landskabet, saa det gjorde vi og gik i land de gange vi kunne. Desvaerre kom vi ikke til at se den kaempestore daemning, men vi saa de konsekvenser den har foert med sig: De store, hvide maalemaerker, som indikerer den forventede, fremtidige vandhoejde og derfor en del forladte huse langs flodbredden.
Efter endt sejllads tog vi med bus til byen Yichang, hvor endnu en bus ventede paa at koere os videre til Wuhan, hvortil vi ankom omkring kl. 21 og godt udmattede gik paa hovedet i seng. Selvom de kinesiske busforhold er af en meget hoejere klasse end de indiske, er busture bare traettende!
Vores ophold i Wuhan blev af den meget afslappede slags. Vi fik plejet diverse smaaskavanker, set EM-fodbold (som hernede kommer om natten. Den sene kamp starter kl. 02.45!) og hygget lidt rundt paa byens stroeglignende gader. Vi var ogsaa ude og se The Yellow Crane Tower, som taarner sig op over byen. Oprindeligt var det et vagttaarn daterende tilbage til meget gammel tid, men det, der er der nu, er en "god, kommunistisk genopfoersel" (Jakobs ord) efter den oedelaeggende kulturrevolution i '66-'69. Taarnet er metalpiller malet brune som trae, og indeni gaar en meget nydelig marmortrappe ellers op til de forskellige etager. Oppefra gav det en fin udsigt udover byen og Yangtze som loeber lige igennem, men ellers var det ikke meget ved, saa vi tog istedet hjem godt laessede med slik og andre hyggesager til en god fodboldaften paa hotellet!

Dagen idag, d. 20 juni, var rejsedag. Et superbillig fly (90 kr pr. person) skulle flyve os til Xi'an, som er mest kendt for sine Terracotta-krigere. Vi sov dejlig laenge, og gav os gooood tid til at spise morgenmad og se genudsendelsen af den spaendende Portugal-Tyskland kamp. Den intense afslutning paa kampen maatte vi bare ogsaa have med! Saa omkring 14.30 fik vi snoevlet os ud fra vores vaerelse, og et kvarter senere sad vi i en taxa, som skulle koere de ca. 40 km gennem hele byen ud til lufthavnen... og gerne paa en halv time, da vores fly altsaa gik 15.50 og check-in lukkede 30 min. foer!!! Stress er ikke ordet for hvordan vi havde det, da vi holdt stille i en koe midt i byen og bandede vores sloevhed langt, langt vaek og svor at noget lignende aldrig vil ske igen, et statement vores foraeldre sikkert vil finde en smule morsomt - og urealistisk. Utroligt nok, og ogsaa kun lige paa et haengende haar, naaede vi vores fly. Vi satte os i saedet fire min. foer afgang og sukkede af lettelse. Og nu er vi her i Xi'an!

Med det lykkelige budskab vil vi stoppe vores beretning for denne gang med en stor tak for alle de dejlige kommentarer I skriver til bloggen. Keep it up!

Mange ustressede hilsner
Jakob og Ditte


P.S: Nedenstaaende billeder er fra Chongqing og vi kalder dem henholdsvis "Aaad!" og "Naaaah!".
Froeerne er fotograferet i et ganske almindeligt supermarked, ovenikoebet det franskejede Carrefour. Aldrig har vi set saa store, groenne froeer foer! Her sidder de ellers ved siden af diverse kaempe fisk, vandslanger, skildpadder og duer og venter paa at blive slagtet og derefter solgt friske som dyre delikatesser. Ad!
Til hoejre ser I en lille fyr, vi faldt helt tilfaeldigt over paa en gaatur. Sammen med sine nok 10 lige saa nuttede venner sad han og ventede paa at faa en ejer (smaa kaeledyrshunde er meget populaere hernede tilsynesladende, saa hunde er ikke kun mad!). Og imellemtiden kunne forbipasserende nusse ham saa meget de ville. De var ikke til at staa for naar de legede rundt ovenpaa hinanden, og straks efter faldt i en dyb, dyb, hvalpet soevn. Naaaah!

Jakob bader i Yangzi, Ditte spiller guitar

Fem dage er gaaet siden sidste indlaeg, og sikke en masse vi har oplevet! For at starte hvor vi slap sidst, havde vi jo store planer om at deltage i modtagelsen af den Olympiske Flamme, naar den ankom til Kunming d. 9, men det gik ikke helt som planlagt. Vi havde ellers fundet os et fint sted at staa med en kaempestor blomster-OL-dekoration i baggrunden, og taenkt at her maatte de da helt sikkert komme forbi med den taendstik, saa alt var klart til den helt store fotosession. Der var massevis af kinesere der sad og hang ud samme sted, saa vi slog os ned og gav os til at vente. Imens vi sad her kom flere festklaedte kinesere (dvs. folk ifoert "I love China"-troejer) hen og hilste paa, bl.a. gutterne der paa billedet. Efter ca. 2 timer kom en 17-aarig kineser hen og begyndte paa en laengere samtale - og han snakkede rent faktisk engelsk, hvilket maa siges at vaere en sjaeldenhed paa disse kanter. Takket vaere ham fandt vi ud af, at vi var galt paa den; flammen kom slet ikke ind i byen, da det ville skabe for mange problemer med trafikken. Lidt en skuffelse, men vi hyggede os dog godt. Vi haaber at komme til at fange den senere paa vores rute, muligvis allerede i overmorgen! Resten af dagen gik med almindelig hygge, god mad og et par oel.

Dagen efter tog vi tidligt afsted, efter endnu en laekker morgenmad paa hotellet, ud i byen. Jakob havde haft lidt ondt i ryggen, saa han valgte at proeve en af de kinesiske street-massoerer. Han havde dog ikke lige bemaerket at massoeren var blind, men det gik nu alligevel og han svaevede derfra med en gennemtaevet ryg. Ved middagstid tog vi ind paa en restaurant, som servede Chinese Hot-Pot. Vi kendte allerede lidt til begrebet, idet at det var en af de ting man bare skulle smage i Kina. Dog blev vi overraskede! Midt paa bordet staar der et gasblus, herover placeres saa en gryde med en suppe, hvori man saa koger sit koed og groensager. Et eller andet maa dog vaeret gaaet galt i bestillingsprocessen i det, der i vores gryde laa et dejligt frisk fiskehovedet og smilede! Efter at det havde ligget og kogt lidt i den overhaeldte kyllingesuppe, tog vi mod til os og proevede at koge lidt koed og groensager i mixturen. Ditte gav hurtigt op og mente at det simpelthen blev for frastoende efter at fiskens oejne kogte sig loes fra dens hoved, mens Jakob dog egentligt godt kunne lide det saa laenge fiskehovedet laa paa bunden ude af syne! Resten af dagen og dagen derpaa blev brugt paa tilfaeldig shopping og gaaen omkring i den dejlige by.

Den 12. juni gik turen videre mod vores nuvaerende hjemby, Chongquing. Foer i faar googlet den alt for haardt, saa har vi rejst en smule laengere op imod jordsskaelvszonen. Men vi foeler os ganske sikre, de har ikke maerket noget til efterskaelvene og jordskaelvsoerne ligger ikke i naerheden, saa der er ingen grund til bekymring. Turen herop foregik i fly (her kan det maaske undre at to backpackere har raad til saadan en luksus, men i realiteten er det billigere end at tage toget!), en transportform Jakob aldrig er blevet helt tryg ved. Som den toeffelhelt han er knugede han Dittes haand under det meste af den turbulensfyldte tur, hvorunder der var adskillige naerdoedsoplevelser. Den vaerste var dog et lufthul, med et fald paa et par meter og et helt fly der siger "aaaaaaaah" (til jeres information skal det siges at Ditte grinte under det meste af turen, primaert over Jakob!).

Velankommet til storbyen Chongqing sprang vi paa en bus med endestation i bymidten mellem de 100 skyskrabere, herfra gik turen videre med taxa mod Chongquing Guesthouse. Da taxachauffoeren sagde en saer lyd og slog ud med armene hvilket tilsyneladende betoed "saa er i ankommet, udlaendinge", blev vi dog lettere overraskede. Efter Lonely Planets udgivelse havde man aabenbart revet hotellet ned og der er nu bare et kaempemaessigt hul, saa vi stod uden overnating. Efter at have vandret rundt i byen i nogen tid, stoedte vi paa det glimrende Square Hotel til en fordelagtig pris midt i down town Chongquing. Vaerelset er udstyret med en saa fantastisk ting som et koeleskab, saa efter en hurtig aftensmad gik turen ned i det lokale Carrefour supermarked (en herrelaekker ting naar man fra Indien kun har kendt til markeder og smaahandlende) hvor der skulle snackes op til fodbold hyggeaften (den kinesiske CCTV sender EM fra klokken 12 om aftenen lokaltid frem til klokken 4.15). Paa vej tilbage stoedte vi paa en gademusikant med guitar, Jakob kiggede udfordrende paa Ditte og spurgte: "Toer du?", og saa tog aftenen en helt anden drejning... Videoen nederst siger det hele. (Hvad siger du saa, lillebror Lasse?!)

Idag har vi vandret rundt i byen og har bl.a. faaet bestilt vores Yangzi Cruise, som vi tager med paa soendag. Turen tager tre dage og to naetter og foerer os igennem The Three Gorges og den beroemte Three Gorges Dam. Vi er meget spaendte paa den oplevelse. Efter at have bestilt, blev vi enige om lige at dyppe taerne i den beroemte flod, men det var ikke nok for Jakob. Som en anden chairman Mao smed han (hovedparten) af toejet og sprang lige i Yangzi. Der svoemmede han ellers rundt lidt og noed det svalende vand.

Jo, i Kina oplever man meget, ogsaa ting man aldrig havde forestillet sig man ville goere! Som I nok kan hoere hygger vi os bravt! Vi haaber I goer det samme hjemme.

Mange tanker fra

Jakob og Ditte.

Kina!

Saa er vi "paa den anden side af jorden" - i Kina. Og sikke en omvaeltning det har vaeret.
Foerst var der jo en lang rejse, der skulle overstaas, og det blev ogsaa en haard nat. Vi mellemlandede i Bangkok kl. 5 om morgenen lokal tid og havde saa fem timer foer vi skulle videre. Vi havde jo planlagt at spise et par burgere eller ti paa Burgerking, men selvfoelgelig (kl. 5 om morgenen kommer man let til at foele hele verden er imod en) var den 'temporarily closed'. Oev boev! (Vi tog dog haevn senere samme dag, da vi lynhurtigt fik spottet en dejlig McDonald's ved ankomsten til Kunming.)
Kl. 14.30 landede vores yderst behagelige Thai Air fly i Kunming Airport, og vi regnede nu med at skulle igennem den helt store tur for at faa adgang til The People's Republic. Heldigvis, og noget overraskende, gik det dejlig let. Jakob var lige ved at faa nervoese traekninger, da en politimand kort stak af med hans pas, men vi fik det snart igen og blev derefter hurtigt anbragt i en taxa (som helt uden videre slog taxameteret til! Vi har jo ellers vaeret vant til at skulle igennem en laengere forhandling hver gang) og koerte mod Lonely Planet's anbefalede Hotel Camellia taet ved centrum. Og det er nu ogsaa et ganske behageligt sted, vi maa af med ca. 90 kr pr. nat, men tilgengaeld har vi ogsaa et dejligt stort vaerelse, med loebende varmt vand (endnu en nyhed i forhold til Indien) og en soed pige der rengoer vaerelset hver dag. Derudover er der ogsaa inkluderet en kaempe morgenmadsbuffet, med vestlige og kinesiske favoritter. Herunder hengemte andeaeg (de smager lidt af edike), dampede broed og pomfritter(!).

Dagen efter ankomsten mente vi at det ville vaere paa sin plads med en stille og rolig dag, saa vi daffede en tur rundt i centrum og handlede ind i det kaempe store Carrefour supermarkedet. Her stoppede den rolige dag saa ogsaa, til de faa raa der har oplevet Bilka ligefoer lukketid den 23. december ved cirka hvad vi var igennem. Det var et gedemarked af dimensioner! Det har ogsaa givet navn til en ny slags social adfaerd, "Chinese Party", defineret ved rigtig mange mennesker paa lidt plads, med larm og skubben omkring. Oplevelsen i forhold til et Indian Party er meget forskellig, idet der under den kaotiske overflade alligevel lader til at herske et grad af system. Velforsynede drog vi tilbage til hotellet og indtog en laekker frokost/aftensmad bestaaende af kviknudler og andet godt.

I dag lejede vi et par cykler og drog saa ellers ud paa de voldsomt brede og velfungerende cykelstier og sikke en tur det blev, vi farede faktisk vild! Og endte med at trampe igennem Kunmings gader i ca. fem timer foer vi fandt tilbage til hotellet, men det var en dejlig tur og vi fik set meget af byen, saa det bliver ikke sidste gang vi tager paa sightseeing saaledes. Det hjaelper utroligt meget til ens tryghed i trafikken at der er smaa politi udsigtstaarne paa gadehjoernerne og en regelmaessig patrulering af vejene. Undervejs fik vi indtaget en af regionens egnsretter Across the Brigde Noodles. Man faar serveret en herre varm suppe, nudler, nogen tynde skiver raa koed og groensager som saa bliver dumpet i og kogt i suppen. Resultatet er en delikat og behagelig helt frisklavet ret.

I morgen kommer den olympiske flamme til byen, saa vi skal ud og heppe og proeve at undgaa at tiltraekke alt for meget opmaerksomhed. Rygterne siger at negative ytringer omking Kina og flammen i kombination ikke er for smarte! Lidt har vi nu allerede maerket til den Kinesiske stat, vi har saaledes hverken mulighed for at laese kommentarer paa bloggen (bliv dog endeligt ved med at sende, loyale stoetter og patriotiske kaemper har lovet at videresende beskeder under naesen paa republikken) eller se CNN, BBC eller andre gode vestlige nyhedsprogrammer. Men det gaar nu nok, for vores foreloebige indtryk af Kina er at det er et land med styr paa sagerne, hvilket ogsaa skal lyde til bekymrende faedre og moedre.

Grundet noget forskelligt sjov med mobilen er vi gaaet tilbage til det oprindelige rejsenummer +45 4249 9435.

Fra et par glade rejsende, hyg jer

Ditte og Jakob

Sidste indlaeg fra Indien

Sidste dag i Indien! I aften kl. 23.30 flyver vi til Kunming i Sydkina via Bangkok og vi glaeder os. Ikke mindst fordi der er en Burger King i Bangkok lufthavn!!!
De sidste par dage her i Delhi har vi brugt paa at faa ordnet alle smaatingene, som f.eks. at faa koebt de sidste souvenirs og faa det hele hjemsendt. Det skulle nu, efter vi brugte omkring to timer paa posthuset, vaere paa vej mod Danmark, og det bliver en sjov taske at aabne, naar vi kommer hjem igen. Ellers har vi taget en slapper og hygget rundt. Tirsdag aften efter Jakob havde faaet sit suit var vi ude og dinere fint. Hyatt Regency Complex har en laekker italiensk restaurant, og for foerste gang her i Indien fik vi os en rigtig god pizza. Udover det fik vi ogsaa mange positive tilkendegivelser fra inderne omkring vores toejvalg. Hivad siger I til det?
Igaar flyttede vi saa fra vores hotel for at vaere den sidste nat paa et stille og roligt sted - med pool! Der har vi daset hele dagen. Nu vil vi ud og have lidt at spise foer turen gaar til lufthavnen.

Vi skrives ved fra Kina!

Take care,
Jakob og Ditte

Luksus ved Agra's Taj Mahal

Efter Corbett Tiger Reserve og vores haesblaesende elefantridt, vendte vi altsaa tilbage til Delhi. Denne rejse foregik med bus og denne gang af de statsejede slags, som skulle vaere mere sikre at koere med. Om vi er helt enige i det, er vi ikke ganske sikre paa. Chaufoerren fik ihvertfald lavet en del interessante overhalinger. Udover det var det ogsaa temmelig varmt den dag - og stoevet! Og naar der ingen aircondition er, maa man jo aabne vinduerne. For at goere en lang historie kort var vi ret saa traette, stoevede og svedige da vi endelig naaede Delhi efter ni timers bustur. Men ogsaa glade for at have overlevet baade de vilde dyr og den gale bussemand.
Nu havde vi saa to dage i Delhi inden vi skulle paa vores dagstur til Agra og det beroemte Taj Mahal. I loebet af de to dage fik vi bl.a. bestilt Jakobs jakkesaet, og hvor bliver han handsome! Mor Astrid og svigermor Tove kan godt glaede sig. Vi skal hente det i morgen og regner saa med at tage ud og spise fint ifoert henholdsvis saree og jakkesaet.
Udover skraedderbesoeg var vi ogsaa paa to markeder. Et af dem, er delt opChandi Chowk, er det stoerste marked i Delhi, og det er en sand labyrint af gader fyldt med handlende. Det efter "kategorier" mere eller mindre, og vi kom, uvist af hvilken aarsag, til at tilbringe en del tid i papiromraadet, som egentlig ikke er det mest interessante! Det endte da ogsaa med vi tog en cykel-rickshaw hen til det livlige krydderiomraade, hvor vores lugtesans fik nok at goere. Et meget travlt, spaendende og indisk sted!

Dagen efter var det saa tidligt op af fjerene igen, for vores ekspres-tog til Agra gik 6.15 om morgenen! Op kom vi og afsted gik det. Efter to timer i en behagelig koelig togkabine var vi i Agra. Byen er som saadan rimelig intetsigende, den er stor, stoevet og fattig og har ikke meget at byde paa ud over The Taj. Morgenmaden skulle indtages paa en restaurant Lonely-Planet (vores guidebog, bibel og bedste ven) anbefalede. Da vi gik ned af den smukke alle til et hotel ved navn Oberoi kunne vi dog godt fornemme at det maaske var lidt fint og lidt dyrt. Helt galt blev det, da vi kom til det store smukt synkroniserede springvand foran en palae-lignende bygning. Velbaenket i den smukke restaurant (omgivet af rige mennesker, klaedt i noget efterhaanden smaaslidt rejsetoej), kunne vi nyde den generoese morgenmadsbuffet. Her var vitterligt alt hvad hjertet kunne begaere blandt andet kold maelk, taerte, frisk frugt, serano-skinke etc. Hele herligheden var lidt smaapebret efter indiske forhold (ca. 80 kr pr. person), men det var herreskoent!
Efter at have spist (laes: aedt!), trillede vi ud af restauranten, nassede bloede servietter paa toilettet og hang ud i lobbyen. Laekkert, laekkert sted. Men videre skulle vi jo, for vi havde stadig en marmorklods, der skulle ses. Og den var da ogsaa nydelig, men som med saa mange andre turist-attraktioner bliver man altid lidt skuffet. Taj Mahal er ogsaa kendt som "the greatest monument ever build for love", saa som alle andre kaerestepar skulle vi selvfoelgelig have taget billeder uden for. Det blev dog en laengere fotosession i armslaenge-versionen, hvor resultatet kan foelges i hoejremargen, bemaerk blandt andet Dittes dejlige grin paa billede nummer fem (pt. kan vi ikke huske joken), og det beroemte Jakob-Mahal paa billede nummer et.
Efter The Taj tog vi ud og spise, foer turen endnu engang gik tilbage mod Delhi og vores faste base Hotel Rak International, hvor vi sprang paa hovedet i seng.
Vi har foreloebigt anvendt denne efterfoelgende dag paa at sove laenge, hvorefter vi tog ud og besoegte Indiens nationalklenodie numero uno; Det Roede Fort. Fortet er nok primaert interessant for folk med indiske aner, men ses skulle det nu uanset hvad.
Sygdomssituationen er at vi stadigvaek har vores hyr med en rimelig ond omgang snot, men udover dette er vi fit for fight og glaeder os til at enterer Kina om soelle fem dage!

Pas paa jer selv og hinanden, kaerlig hilsen
Ditte og Jakob

At ride paa en elefant!

At komme op klokken 4.45 om morgenen er virkelig ikke sjovt! Men vi gjorde det, og hvor var det godt.
Soenvdrukne blev vi installeret bagerst i en rigtig safarijeep, og saa gik det ellers afsted mod reservatet. En full-day safari, som den vi havde booket, starter klokken halv seks om morgenen, hvor man saa koerer rundt i jeepen med chauffoer og guide indtil klokken elleve. Derefter er der pause til klokken halv fem, hvorefter elefantturen paa to timer begynder.
Selvom det var tidligt og dagen virkede uoverkommeligt lang, da vi satte os ind i jeepen, gik der nu ikke lang tid foer den friske morgenluft, den entusiastiske guide, Khem, og de dejlige junglelyde fik os vaekket. Det er en helt saerlig foelelse at koere igennem saadan et jungle-/slettelandskab med eksotiske fugle svaevende over dig, insekter der summer paa sydlandsk og vilde dyr, som lader dig komme helt helt taet paa. Desvaerre saa vi ingen tigre! Det taetteste vi kom paa, var at se et sted med tigerspor, hvor en hjort var blevet draebt tidligt om morgenen, og saa hoere om to andre ekspeditioner, der havde haft tiger-heldet med sig. Men pyt skidt! Vi saa nemlig tilgengaeld baade tucaner, leguaner, baeltedyr, paafugle, en hel masse forskellige raadyr (som f.eks. den paa billedet her, som hedder en sambar og er den stoerste hjort i Indien!) og sidst men ikke mindst: vilde elefanter, der var godt igang med at rasere et stykke skov. Saadan nogle stoerrelser gaar virkelig til den naar der skal spises, det kan vi skrive under paa! Men vi skulle komme til at iagttage elefantens bordmanere paa meget taettere hold. For efter middagsheden havde lagt sig og vi havde daset i skyggen med et spil kort og en masse snak, skulle elefantsafarien begynde. Vi var fire der skulle afsted: os selv og saa to englaendere plus selvfoelgelig elefantfoereren. Dette gjorde dog Jakob noget paf, da han indtil da havde vaeret fuldstaendig overbevidst om, at han fik sin egen, personlige elefant. Da vi saa vores transportmiddel blev al skuffelse dog straks glemt! Sikke eksemplar! Mens vi iagttog hans snedige teknik med vandhanen (han sugede simpelthen hanen godt ind i snablen og fik paa den maade hurtigt fyldt den med laekkert vand) doebte vi ham paa stedet Ramu-Ramu d. 2, efter vores ven tilbage i Udaipur naturligvis. Og sikke en tur han gav os. At ride paa en elefant er meget gyngende, hoejtloeftende, sjov og saer fornemmelse, men vi blev vilde med det. Selvom den heller ikke kunne hjaelpe os med at komme taet paa tigrene, og paa trods af dens noget stive gang og haarde ryg gav os oemme balder, var hele oplevelse bare herlig! Se bare Jakobs saglige smil paa videoen optaget midt under turen - det smil det siger alt!

Vi er nu tilbage i New Delhi og med blot en uge igen, har vi meget vi skal naa endnu. Saa vi vil stoppe nu, og saa haaber vi I derhjemme ogsaa nyder elefant-turen.

Kaerlige hilsner
Jakob og Ditte




P.s. Det er ikke kun Ditte der skraenter. Jakob er snotforkoelet, men til jeres information er vi helt fri for maveproblemer!

Hjem til Delhi og vaek igen

Nu er det snart ved at vaere laenge siden sidst. Dette skyldes dog ikke, at der ikke er sket noget, for vi har sgu' lavet meget! For at fortsaette hvor vi slap, saa havde vi endnu en enkel dag tilbage i Amritsar. Og den blev anvendt godt! Vi lagde ud med et tidligt besoeg paa Shikh'ernes (dem med turbanen) mest hellige sted; Det Gyldne Tempel. Det var en sjov og anderledes oplevelse. Templet, som er beklaedt med 750 kg guld, staar midt i en lille, kunstig soe. For at komme ind i det maa man gaa rundt langs kanten af vandet, hvori hellige maend paa pilgrimsfaerd bader. Paa trods af et tidligt fremmoede fra vores side var der allerede mange hundrede mennesker samlet. Forsamlingen var en broget skare af shiker og indiske turister, boern og unge, rige og fattige. Ens for os alle var, at vi var barfoedede og havde vores haar daekket til. Alle stod i koe for at komme ind i selve templet. Herinde sad gamle maend og laeste hoejt fra Shikh'ernes hellige bog, og stilheden kun afbrudt af ord paa et saert sprog var andaegtig. Vi gik rundt i templet og saa paa hele sceneriet, hvilket nok bedst kan beskrives som stille og rolig. Herefter tilbragte vi resten af dagen med at gaa de krogede gader omkring templet tyndt, foer vi sluttede af med en laekker middag. Vi havde undret os over flere gange, hvorfor vi tilsyneladende kun kunne faa veg. mad i Amritsar. Aarsagen viste sig at vaere, at man ikke maa spise koed i en radius af fire kilometer omkring templet, idet sikh'erne betragter alt liv som helligt.

Dagen efter sprang vi paa et tidligt tog tilbage til Delhi, denne togtur var som alle de andre stille og rolig. Fredagen blev brugt paa at undersoege markedet for jakkesaet, Jakob kan faa skraeddersyet sig et nydeligt et af slagsen, i uld, med fire skjorter og vest for omkring 10.000 rps (ca. 1.200 kr!). Investeringen blev dog undersoegt grundigt og lister blev lavet over hvilke skraeddere, der havde de bedste tilbud. Endnu er saettet ikke koebt, men vi vender tilbage med billeder af Jakob i jakkesaet og Ditte i saree, naar der er nyt i sagen. Derudover var dette ogsaa den foerste dag i operation "Ny Livstil", hvilket betyder sundere mad, koedfri dage og mere motion. Indtil videre har vi nogenlunde kunne klare at springe over fristende desserter og laekre mellemmaaltider, saa det skal i aften fejres med kage!
Generelt set blev vores tre dage i Delhi brugt paa shopping. Her stod soendagen dog specielt ud, her tog vi ind i det statsejede Central Cottage Induestries Emporium. Her er samlet lokalt producerede ting fra hele Indien i et fem-etagers kompleks. Denne kaempebutik kan bedst sammenlignes med en Aladdins hule med soelvsager, taepper, moebler, etc etc. Alt haandlavet i flotteste kvalitet. Oplevelsen stod i skaerende kontrast til Delhis bazaaer som mildt sagt er energikraevende og vi endte ogsaa med at investerer i en stoerre maengde af sager til senere hjemsendelse.

Senere samme dag sprang vi paa nattoget til Corbett-Tiger reserve i det nordlige Indien paa graensen til Himalaya. Her ankom vi i morges klokken fem og har foreloebigt brugt dagen paa at blive udsovede, pleje Dittes forkoelelse og planlaegge morgendagens safari. Her skal vi ud i junglen i jeep, ride paa elefanter, se elefanter, tigre, hjorte og alle de flotte fugle himlen hernede summer af. Turen begynder 5:30 saa nu vil vi hjem og i seng!

Sov godt,
Ditte og Jakob

P.s. Saadan hygger man sig paa en lang togrejse: Optag Ditte mens hun proever at spise Pringles Chips paa langs - UDEN at de knaekker

Amritsar med graense sjov!

Saa er vi velankommet til Amritsar, en dejlig by med tempel og den saedvanlige indiske hygge. Togturen hertil fra Delhi var yderst stille og rolig. Vi havde koebt bedre billetter end vi plejede (for de indviede i det indiske togsystem AC 2-tier) og noed turen igennem det afsvitsede landskab. Da vi ankom til Amritsar, stod der den saedvanlige koe af rickshaw-wallahere, som hellere end gerne ville koere os til vores hotel mod en fyrstelig gage. Vi havde dog besluttet hvor meget vi ville give, saa vi ventede taalmodigt, indtil der var en der slog til paa 40 rps (ca. 5 kroner). Endelig kom der en som hellere end gerne ville koere os til vores destination. Her glemte vi saa regel nummer et ved taxakoersel i Indien: Besigtig altid koeretoejet foerst! Vel plantet paa ladet af hans cykel med vogn gik det i erstadigt tempo over hullede veje gennem det indiske mylder, vel og maerke med vores tasker paa skoedet og hjertet oppe i halsen. Nok engang overlevede vi dog, og fyren havde ihvertfald fortjent sin femmer (ca. dagsloen hernede!) for noej, han trampede igennem!

Dagen efter stod den saa paa en tur til den indisk-pakistanske Attari-Wagah graense, som er et stort traekplaster hernede og noget vi havde glaedet os meget til. Vi blev bestemt heller ikke skuffede, det var endnu bedre end vi havde faaet det beskrevet!

Hver dag ved solnedgang skal Indiens og Pakistans flag ved graenseovergangen tages ned og hver dag er det det samme cirkus: Adskillige tusinde indere fra naer og fjern stroemmer til for at overvaere ceremonien, dyrke deres nationalfoelelse og vigtigst af alt; overgaa pakistanerne. Hele sceneriet kan bedst sammenlignes med en vigtig landskamp mod svenskerne iblandet John Cleese's mest gakkede gang-art (sidstnaevnte fremgaar meget tydeligt at videoen nedenfor). Der var dans, sang og indisk techno og saa mange mennesker, at der ikke var plads paa tribunerne til dem allesammen. Det var virkelig en sjov oplevelse, og helt utroligt at taenke paa at det samme gentager sig dag efter dag.

Turen frem og tilbage var dog en laengere affaere, ca. 30 km hver vej. Da vi var paa udkig efter en rickshaw fik vi ellers fat i en sej fyr med stort, sort skaeg og flot turban. Han var skam ogsaa rigtig rar (vi fik serveret vand og popcorn og saagar set hvor han boede!) men vi glemte bare regel nummer to ved taxakoersel i Indien: Tjek chaufoerens engelskkundskaber. Det endte op med at blive en ret saer tur med mange stop og aerinder som han var ude af stand til at forklare os grunden til. Paa den anden side siger et smil og lidt fagter ogsaa det mest noedvendige.

Endvidere kan vi berette om at Ditte er blevet stukket af en myg. Det er jo ikke nogle nyhed i sig selv, men det helt saerlige ved dette tilfaelde er, at det er lige paa oejenlaaget og at det haever temmelig meget (se billed 1). Heldigvis har Jakob jo en doktorgrad i plastikkirugi, og efter hans naensomme, kirugiske indgreb er der intet unormalt at se (se billede 2). Faktisk er resultatet naesten bedre end foer myggen angreb.

Namaste,
Ditte og Jakob

Edit: flere har vidst problemer med at se filmen, det ser dog ud til at hjaelpe at trykke refresh et par gange og vaebne sig med taalmodighed!

Delhi; foerste omgang!

For at slaa det fast med det samme, vi lever endnu! Bomber, cykloner og jordskaelv har endnu ikke slaaet benene vaek under os. Dog har jordsskaelvet resulteret i at vi har maatte omplanlaegge, da det var ligenetop her vi ville starte vores Kina rundrejse. Blandt andet derfor har de seneste dage primaert gaaet med planlaegning. Vi har faaet investeret i billetter til Kunming, Kina, og togbilletter rundt til vore resterende rejsemaal i Indien. Dette betyder blandt andet at vi i morgen pakker taskerne og drager mod Amritsar, hinduernes mest hellige by lige paa graensen til Pakistan.

Lidt har vi dog faaet naaet at se, i dag var vi i Delhi National Zoological Gardens. Et dejligt fredfyldt sted, med dyr der steenede og gispede i den varme sol. Det gjorde vi dog ogsaa, efter fire timers tur rundt i haven var vi ligesaa gennemstegte som en foraarsrulle. Haven var, modsat mange andre udviklingslandes zoo's, af en paen stand, med store indhegninger og svalende vandhuller. Af mere interessante indslag var de fritloebende aber, disse blev der ganske vidst advaret om paa informative skilte i haven. Alligevel endte det op i en prekaer situation da Jakob ville friste skaebnen og naerstuderer et af disse vaesner. Jakob, som jo ellers er kendt vidt og bredt som en modig fyr, sprang ifoelge Dittes ord tre meter tilbage, da aben satte et meget skraemmende ansigt op.

Af andre interessante moeder, stoedte vi ind i en yoga-mester og battlede ham i tungetricks og haandtegn. Han kunne dog hverken sige "roedgroed med floede" eller det smarte trick med at faa fingrene til at se ud som om de gaar igennem haanden, saa vi betragter os selv som klokkeklare vindere af den duel.

Desvaerre skal internetcafeen til at lukke, saa de resterende beretninger maa i faa naar vi er ankommet til Amritsar.

Take care,
Ditte og Jakob

Nyhedsoplysninger og nyt telefonnummer!

Som de fleste af jer nok har hoert er der sprunget syv bomber i Jaipur, Indien. Jaipur ligger ca. 250 km fra Delhi, hvor vi er nu. Til bekymrede moedre skal det hermed paa det skarpeste understreges at situationen er meget rolig. Byen er, som alle andre stoerre indiske byer, sat i alarmberedskab, hvilket betyder at der bliver tjekket ID af og til, men som tidligere naevnt har vi INTET maerket til uroligheder! Faktisk lader den gennemsnitlige inder til at tage det helt stille og roligt, cricket er stadig vaesentligere end at der nu springer lidt bomber. For at gentage tidligere paastande, er situationen helt nede paa jorden. Vi haaber nu at alle har fanget pointen med dette indlaeg, herunder specielt Tove og Astrid (mor og mor!)...

Nyt telefonnummer for den resterende tid i Indien: 0091 97176 23682

Sjov i Jaisalmer!

Vi har nu vaeret afsted i godt halvdelen maaned af vores Indien-tour og befinder os pt i Jaisalmer. Foer vi kommer til dette har vi dog en glaedelig nyhed, paatrods af at Ditte aldrig fik den, i for flere blogindlaeg siden lovede sandwich (mere om dette senere), er hun nu kommet sig helt over sin mylderbae. Dette betyder at vor hverdag nu er blevet lidt lettere, med knap saa mange toiletbesoeg og slapperdage. Dem har vi nu heller ikke tid til for der er sand for dyden meget at se i Jaisalmer.

Fortet som kroner byen, er bedst at sammenligne med et aabent frilandsmuseum. Ca. 15 tusind mennesker har deres hjem inden for fortets mure, saa mens man gaar omkring i de labyrintiske gader straeder oplever man ogsaa indisk dagligdag, med her sig tilhoerende koer og boder som faldbyder alt fra taepper til lysstofroer. Fortet blev bygget i det 12. aarhundrede af massiv gul sandsten og er optaget paa unesco liste over verdens vidundere. Fortet er et meget interessant sted og har en udsigt udover den kaempe slette/oerken den ligger midt i.

Dog har vi ikke altid vaeret helt heldige med vores ture run yderste ring omkring fortet for at efter en god uds fortets toilet. Vi var dog blevet advaret paa forhaand af en kvinde men da hendes formandninger ikke var saa gode paa engelsk og vores eventyrlyst stort endte vi alligevel oigt. Og sikke en udsigt, desvaerredt, vi var gaaet paa opdagelse i den var vi ikke alene om den, saa efter vi var gaaet lidt og undret os over hvordan de tilsyneladende mange hunde kunne ligge deres ekskrementer i den aflukkede ydermur opdagede vi en fyr med bukserne nede om knaaene og indsaa at det naeppe var hundelort. Ydermuren var saa og sigep med de "glimrende" udsigter! Der var vi saa og sige paa skideren.

Efter at vi har vaeret halvvejs igennem Tour-de-India kan vi opsummerer vores oplevelser med det indiske folk og deres ikke altid lige velfungerende land. Infrastukturen er ikke i top, dette ses nok bedst paa det traffikale helvede, men som man dog alligevel kan finde en smule system i. Mange samtaler med taxachauffoerer har afsloeret et og andet. For det foerste skal man have koerekort, hvilket vi ellers var meget i tvivl om. For det andet dytter man for at goere opmaerksom paa sig selv, eksempelvis ved overhalinger og naar der er koer paa vejen. For det tredje har den stoerste forkoerselsret i forhold til den mindre, det betyder at riksaw'sne tromler fodgaengere og cyklister, men selv maa holde tilbage for biler og trucks. Et andet eksempel paa den mangelfulde infrastruktur er de evigt tilbagevendende stroemafbrydelser saa snart der blot kommer den mindste belastning paa nettet eller et lyn slaar ned 50 km vaek. En personlig konsekvens af dette har vaeret at vi tilbragte en nat i vores hotels pool da 40 grader er utrolig svaere at falde i soevn i. Dette var dog ogsaa saamaend interessant nok. Ditte fik et voldsomt hikke anfald, vi blev temmelig fjantede og angrebet af myg (Ditte har over 90 myggestik!!!) og kamikaze flagermus som uvist hvilken aarsag dykkede ned og roerte vandoverfladen paa poolen. Disse problemer skal ses i relation til at inderne har en skatteprocent paa 46 og at der er lagt et solidt gebyr paa benzinen specielt til udbedring af veje og stroemnettet.

Det indiske folk er dog et staerkt behageligt af slagsen og vi oplever generelt en meget stor gaestfrihed. Dette oplevede Jakob blandt andet da han var paa hans odysse efter en europaisk kyllingesandwich til Dittes daarlige mave. Han gik ind paa en sandwichbar, som viste sig kun at vaere veg. Dog forsoegte han at hoere om de dog ikke lige havde et enkelt stykke kyllingepaalaeg liggende ude bagved, eventuelt sammen med lidt bacon. Desvaerre ikke! Men en af de ansatte kendte dog et rigtigt laekkert sted med god kylling, saa han sprang beredvilligt over disken og foerte ned til en lille joint der lavede laekre chicken-tikka (kylling stegt paa spyd i en hoej grill). Da kokkene ikke snakkede engelsk sprang Jakobs nyfundne ven dog til og forklarede situationens alvor. Kokkene lovede at lave den mildeste chicken-tikka de nogensinde havde praesteret. Efter en lang snak om koner/kaerester, indiens skattesystem og hvordan diarre bedst blev kurreret, fremkom en invitation til et bryllup hos en ven dagen efter. Han ville med garanti blive glad for at faa nogle eksotiske gaester! Cool nok... Efter Jakob var taget tilbage til Ditte og situationen blev vendt og vi blev enige om at lade vores deltagelse vaere afhaengig af Dittes helbredstilstand. Desvaerre blev denne ikke forbedret og vi kom ikke afsted til hindibryllup.

Vores planer for den fremtidige tur er nok en gang blevet forandret i forhold til sidste indlaeg. I stedet for at drage til Amritsar og derfra, med et par stop, til Delhi, tager vi nu den anden vej og koerer til Delhi i morgen (18 timer i tog!). Dette sker af flere aarsager, herunder afsavnet af en god sandwich og problemer med togforbindelser til Amritsar fra Jaisalmer. Vi vil saa tage paa udflugter fra Delhi til Agra, Corbert Tiger reserve og Amritsar.

Thats it for nu, kaerlig hilsen
Ditte og Jakob