Xi'an and the Terra-cotta Army of Dreams

Seks dage har vi nu brugt her i Xi'an, og opholdet her startede meget positivt: Jakobs forstoppelse forsvandt som dug for solen efter en heftig kur bestaaende salte rosiner, sund gulerodsjuice, svesker og sure vindruer. Han var en meget glad mand efter otte doegns helvede, og nu var vi begge klar til at opleve byen.
Xi'an var for laenge siden baade det sidste led paa den beroemte Silkevej og Kinas kejserby. Selve bymidten, som vi bor lige midt i, er omringet af en gammel, rigtig fin bymur (mere om den senere). I midten af byen, lige ved siden af vores hostel, ligger baade et Drum og Bell Tower, som godt nok er genopbygninger, men tilsammen er det hele med til at skabe den kinesiske stemning, som vi har manglet lidt i de andre byer, vi har besoegt.
Vi gik straks igang med at turiste den! Foerste dag stod det dog ned i i laartykke straaler udenfor, saa vi tog paa museum og fik her bl.a. set vores foerste Terra-cotta soldier og en hel masse gamle porcelaensting. Vi trodsede ogsaa regnen og fik set hvad de kalder "Xi'ans vartegn"; en pagode som er en del af et genaabnet buddisttempel. Det var der ikke meget sjov ved, og ligheden med det skaeve taarn i Pisa var heller ikke for god. Tsk tsk!

Dagen efter stod den saa, som naevnt, paa Operation Stop Forstoppelsen, og det var nu ogsaa ved at vaere lige oppe over: Jakob tog knap foede til sig og var altid grove mast, men den i indledningen naevnte haarde kur hjalp paa situationen. Med fornyet energi og en tom mave drog vi dagen derpaa endnu engang ud i Xi'an, her med det muslimske kvarter som maal. Kvarteret er et kaempe slaraffenland af saelgere, laekre restauranter, muslimer og andet godt. Lidt ligesom i gode, gamle Indien. Saa det blev en god dag primaert med shopping og god kinesisk-mughal mad (kinesisk-muslimsk fusionskoekken). Forhandlingerne ved boderne var dog rimelige ekstreme og der skulle foerst en runde til, hvor vi fik snuset os ind paa priserne foer vi var klar til at koebe, ofte til en tiende-del af den foerst paastaaede pris! Vi var blandt andet inde i en hyggelig tebutik, hvor vi i selskab med et par schweizere fik smagt og koebt os fattige i te over en diskussion omkring hvordan man bedst fik snydt tolden med de falske Rolex'ses der jo bare skal hjembringes. Saaledes oploeftede kunne vi gaa hjem og sove og for at vaere klar den store ler-dag.

Den 24. juni kom en af vores turs foreloebige hoejdepunkter, Kinas 1. kejsers grav ogsa kaldet Qin-graven, en times tid i bus uden for Xi'an. For en spaendende, men laengere historisk gennemgang, vil vi opfordre til, at alle laeser den udmaerkede Wikipedia artikel om emnet.
Det var virkelig imponerende! Tre gigantiske haller med igangvaerende kaempeudgravninger (udgravningerne som begyndte i '74 er slet ikke faerdige, primaert fordi alle soldaterne er ituslaaende og skal samles stykke for stykke!), hver indeholdene sin specifikke gruppe af soldater. Oplevelsen og undringen over at noget saa stort kunne blive skabt for over 2000 aar siden (til danske nationalister skal det her naevnes, at vi i DK lige var kommet over jordhule stadiet) var helt fantastisk. Vi gjorde som Lonely Planet foreslog og gik udstillingen bagfra, saa vi startede med hal nr. tre med ca. 73 maend og heste og sluttede med hal nr. et, hvor omkring 1300 hele, lersoldater staar i fine geledder klar til kamp. Alle har de levende, individuelle ansigttraek, nydelige frisurer og forskellig slags fodtoej, og alle knuger de om laengst forgange traevaaben som svaerd, spyd og armbroester. Museet er helt klart et man kan besoege igen, for hele tiden, efterhaanden som nye teknikker bliver udviklet til at bevare leret og de originale farver bedre, kommer flere og flere soldater op og staa og goer raekkerne laengere og laengere. Vi var meget imponerede!

Dagen efter tog vi det stille og rolig i vores eget neighbourhood og vi fik set baade Klokke- og Trommetaarnet, selvom ingen af delene var videre interessante. Ses skulle de jo, og vi fik da ogsaa baade en klokke - og trommekoncert med i koebet. Ellers snuste vi lidt mere rundt nede i det muslimske kvarter og holdt, igen, hyggeaften/nat med fodboldkamp og laekkerier. Men saa kom der ogsaa andre boller paa suppen. Efter en god nats soevn var vi klar til at cykle den foeromtalte 15 km. lange bymur rundt. Og soerme om ikke man kunne leje tandemer til opgaven. Det maatte vi bare proeve! Den brostensbelagte vej var dog noget ujaevn, og vores foerste forsoeg med konstallation Jakob forrest, Ditte bagerst gik ikke videre godt (Jakob vil her gerne understrege at det ikke var hans styreegenskaber den var gal med, men snarere vores manglende tandem-logik). Da vi fik byttet rundt, saa vi vi fik den tunge men staerke bagerst og den lette men smidige forrest, og fik noget faellessang paa banen (Poul Kjoeller rocks our world!) gik det hele meget lettere og vi koerte turen paa rekordtiden 100 min. Ja, okay, maaske var det ingen rekordtid, men hyggeligt og humoristisk, det var det!

D. 27. var rejsedag med billigt fly (ca. 120 kr. pr. person) fra Xi'an til vores sidste stop; Beijing. Det skulle vise sig at blive noget af en rejse, men det hele startede da vaeldig positivt idet vi "slap levende ud af doedssardindaasen" (flyet red.) som Jakob siger. Et sandt mirakel! Der stoppede heldet saa ogsaa. Ditte kludrede groft i det, da vi i Beijing skulle forklare taxachaffoeren hvor vores planlagte hotel laa, og han fik koert os et godt stykke den gale vej, foer hun opdagede at hun havde givet ham en gal adresse. Det kostede os saa omkring en time og 40 yuan. Surt! Men det var kun starten: Hotellet havde ingen vaerelser og det havde de naeste mange heller ikke. Et af hotellerne i Lonely kunne vi slet ikke finde, selvom vi vandrede i cirkler med vore bagage paa slaeb i omkring en time. Alt i alt gik der omkring 4-5 timer foer vi endelig fandt et midlertidigt hotel for de foerste to naetter.
Vores held er dog vendt tilbage og vi har nu fundet et andet og billigere hotel (ca. 95 kr pr. nat, beliggende omkring 1 km. fra Den Himmelske Freds Plads og en metrostation) med et fint, lyst og hyggeligt vaerelse som skal vaere vores hjem de sidste 18 dage i Kina.

Vi vil snarest faa skrevet en nyt indlaeg om vores oplevelser her i Beijing, saa glaed jer til naeste afsnit af: Er jeg da helt gak gak i Kina.

Kaerlige hilsner
Morten Jensen og Peter Palland (vores nye Alias'er)

Op gennem Kinas land

Et to-doegns sejlads ned af smukke, grumsede Yangtze, en laengere bustur til et tre-dages ophold i flodbyen Wuhan og saa videre med fly til Xi'an, en gammel kejserby i hjertet af Kina. Saadan har vi faaet den sidste knap en uge til at gaa.
Billedet her, som naesten ligner et maleri, er taget paa vores Yangtze Cruise. Vi havde store forventninger til turen ned af floden og landskabet vi sejlede forbi skuffede bestemt heller ikke: Lag paa lag af smukke, bloede bakker og voldsomme, men frodige bjerge der alle sloeredes af dis dagen igennem, floed forbi os i en endeloes stroem. Ris- og majsmarker laa helt ned til vandet paa perfekt anlagte terrasser, og det hele var praecis saa kinesisk og eksotisk, som vi havde haabet paa. Kameraet kom paa overarbejde, men det er svaert helt at fange sceneriet, nok fordi selve foelelsen af at staa dernede; paa Yangtze midt i Kina, med The Three Gorges taarnende op paa begge sider af en, og vandet der glimter og boelger afsted i det svage solskin er saa stor en del af det landskab, man ser... Med den lidt famlende beskrivelse og det smukke billeder ovenfor haaber vi, I kan se det for jer, bare nogenlunde!
Baaden vi sejlede med, eller skulle vi naermere kalden den "jollen", var dog ikke ligefrem noget at prale af. Det bedste man kan sige om den var, at vi havde en 4-pers. kahyt for os selv. Og en mus. Skibsmusen Verner, der var fed som en rotte. Dog viste Verner sig som en god vaert, idet han foraerede Jakob et fint rejseur i indflyttergave. Senere tog han dog betaling i form af en hel pakke chokoladekiks. Udover Verner havde vi et toilet der var et hul i gulvet. Der lugtede ogsaa som paa et offentligt toilet. Dette havde Ditte en smule svaert ved at indrette sig under. Jakob, som har forstoppelse nu paa syvende dag, led ikke de store kvaler. Men overlevede det gjorde vi begge to. Der var ikke meget andet at tage sig til paa baaden end at nyde landskabet, saa det gjorde vi og gik i land de gange vi kunne. Desvaerre kom vi ikke til at se den kaempestore daemning, men vi saa de konsekvenser den har foert med sig: De store, hvide maalemaerker, som indikerer den forventede, fremtidige vandhoejde og derfor en del forladte huse langs flodbredden.
Efter endt sejllads tog vi med bus til byen Yichang, hvor endnu en bus ventede paa at koere os videre til Wuhan, hvortil vi ankom omkring kl. 21 og godt udmattede gik paa hovedet i seng. Selvom de kinesiske busforhold er af en meget hoejere klasse end de indiske, er busture bare traettende!
Vores ophold i Wuhan blev af den meget afslappede slags. Vi fik plejet diverse smaaskavanker, set EM-fodbold (som hernede kommer om natten. Den sene kamp starter kl. 02.45!) og hygget lidt rundt paa byens stroeglignende gader. Vi var ogsaa ude og se The Yellow Crane Tower, som taarner sig op over byen. Oprindeligt var det et vagttaarn daterende tilbage til meget gammel tid, men det, der er der nu, er en "god, kommunistisk genopfoersel" (Jakobs ord) efter den oedelaeggende kulturrevolution i '66-'69. Taarnet er metalpiller malet brune som trae, og indeni gaar en meget nydelig marmortrappe ellers op til de forskellige etager. Oppefra gav det en fin udsigt udover byen og Yangtze som loeber lige igennem, men ellers var det ikke meget ved, saa vi tog istedet hjem godt laessede med slik og andre hyggesager til en god fodboldaften paa hotellet!

Dagen idag, d. 20 juni, var rejsedag. Et superbillig fly (90 kr pr. person) skulle flyve os til Xi'an, som er mest kendt for sine Terracotta-krigere. Vi sov dejlig laenge, og gav os gooood tid til at spise morgenmad og se genudsendelsen af den spaendende Portugal-Tyskland kamp. Den intense afslutning paa kampen maatte vi bare ogsaa have med! Saa omkring 14.30 fik vi snoevlet os ud fra vores vaerelse, og et kvarter senere sad vi i en taxa, som skulle koere de ca. 40 km gennem hele byen ud til lufthavnen... og gerne paa en halv time, da vores fly altsaa gik 15.50 og check-in lukkede 30 min. foer!!! Stress er ikke ordet for hvordan vi havde det, da vi holdt stille i en koe midt i byen og bandede vores sloevhed langt, langt vaek og svor at noget lignende aldrig vil ske igen, et statement vores foraeldre sikkert vil finde en smule morsomt - og urealistisk. Utroligt nok, og ogsaa kun lige paa et haengende haar, naaede vi vores fly. Vi satte os i saedet fire min. foer afgang og sukkede af lettelse. Og nu er vi her i Xi'an!

Med det lykkelige budskab vil vi stoppe vores beretning for denne gang med en stor tak for alle de dejlige kommentarer I skriver til bloggen. Keep it up!

Mange ustressede hilsner
Jakob og Ditte


P.S: Nedenstaaende billeder er fra Chongqing og vi kalder dem henholdsvis "Aaad!" og "Naaaah!".
Froeerne er fotograferet i et ganske almindeligt supermarked, ovenikoebet det franskejede Carrefour. Aldrig har vi set saa store, groenne froeer foer! Her sidder de ellers ved siden af diverse kaempe fisk, vandslanger, skildpadder og duer og venter paa at blive slagtet og derefter solgt friske som dyre delikatesser. Ad!
Til hoejre ser I en lille fyr, vi faldt helt tilfaeldigt over paa en gaatur. Sammen med sine nok 10 lige saa nuttede venner sad han og ventede paa at faa en ejer (smaa kaeledyrshunde er meget populaere hernede tilsynesladende, saa hunde er ikke kun mad!). Og imellemtiden kunne forbipasserende nusse ham saa meget de ville. De var ikke til at staa for naar de legede rundt ovenpaa hinanden, og straks efter faldt i en dyb, dyb, hvalpet soevn. Naaaah!

Jakob bader i Yangzi, Ditte spiller guitar

Fem dage er gaaet siden sidste indlaeg, og sikke en masse vi har oplevet! For at starte hvor vi slap sidst, havde vi jo store planer om at deltage i modtagelsen af den Olympiske Flamme, naar den ankom til Kunming d. 9, men det gik ikke helt som planlagt. Vi havde ellers fundet os et fint sted at staa med en kaempestor blomster-OL-dekoration i baggrunden, og taenkt at her maatte de da helt sikkert komme forbi med den taendstik, saa alt var klart til den helt store fotosession. Der var massevis af kinesere der sad og hang ud samme sted, saa vi slog os ned og gav os til at vente. Imens vi sad her kom flere festklaedte kinesere (dvs. folk ifoert "I love China"-troejer) hen og hilste paa, bl.a. gutterne der paa billedet. Efter ca. 2 timer kom en 17-aarig kineser hen og begyndte paa en laengere samtale - og han snakkede rent faktisk engelsk, hvilket maa siges at vaere en sjaeldenhed paa disse kanter. Takket vaere ham fandt vi ud af, at vi var galt paa den; flammen kom slet ikke ind i byen, da det ville skabe for mange problemer med trafikken. Lidt en skuffelse, men vi hyggede os dog godt. Vi haaber at komme til at fange den senere paa vores rute, muligvis allerede i overmorgen! Resten af dagen gik med almindelig hygge, god mad og et par oel.

Dagen efter tog vi tidligt afsted, efter endnu en laekker morgenmad paa hotellet, ud i byen. Jakob havde haft lidt ondt i ryggen, saa han valgte at proeve en af de kinesiske street-massoerer. Han havde dog ikke lige bemaerket at massoeren var blind, men det gik nu alligevel og han svaevede derfra med en gennemtaevet ryg. Ved middagstid tog vi ind paa en restaurant, som servede Chinese Hot-Pot. Vi kendte allerede lidt til begrebet, idet at det var en af de ting man bare skulle smage i Kina. Dog blev vi overraskede! Midt paa bordet staar der et gasblus, herover placeres saa en gryde med en suppe, hvori man saa koger sit koed og groensager. Et eller andet maa dog vaeret gaaet galt i bestillingsprocessen i det, der i vores gryde laa et dejligt frisk fiskehovedet og smilede! Efter at det havde ligget og kogt lidt i den overhaeldte kyllingesuppe, tog vi mod til os og proevede at koge lidt koed og groensager i mixturen. Ditte gav hurtigt op og mente at det simpelthen blev for frastoende efter at fiskens oejne kogte sig loes fra dens hoved, mens Jakob dog egentligt godt kunne lide det saa laenge fiskehovedet laa paa bunden ude af syne! Resten af dagen og dagen derpaa blev brugt paa tilfaeldig shopping og gaaen omkring i den dejlige by.

Den 12. juni gik turen videre mod vores nuvaerende hjemby, Chongquing. Foer i faar googlet den alt for haardt, saa har vi rejst en smule laengere op imod jordsskaelvszonen. Men vi foeler os ganske sikre, de har ikke maerket noget til efterskaelvene og jordskaelvsoerne ligger ikke i naerheden, saa der er ingen grund til bekymring. Turen herop foregik i fly (her kan det maaske undre at to backpackere har raad til saadan en luksus, men i realiteten er det billigere end at tage toget!), en transportform Jakob aldrig er blevet helt tryg ved. Som den toeffelhelt han er knugede han Dittes haand under det meste af den turbulensfyldte tur, hvorunder der var adskillige naerdoedsoplevelser. Den vaerste var dog et lufthul, med et fald paa et par meter og et helt fly der siger "aaaaaaaah" (til jeres information skal det siges at Ditte grinte under det meste af turen, primaert over Jakob!).

Velankommet til storbyen Chongqing sprang vi paa en bus med endestation i bymidten mellem de 100 skyskrabere, herfra gik turen videre med taxa mod Chongquing Guesthouse. Da taxachauffoeren sagde en saer lyd og slog ud med armene hvilket tilsyneladende betoed "saa er i ankommet, udlaendinge", blev vi dog lettere overraskede. Efter Lonely Planets udgivelse havde man aabenbart revet hotellet ned og der er nu bare et kaempemaessigt hul, saa vi stod uden overnating. Efter at have vandret rundt i byen i nogen tid, stoedte vi paa det glimrende Square Hotel til en fordelagtig pris midt i down town Chongquing. Vaerelset er udstyret med en saa fantastisk ting som et koeleskab, saa efter en hurtig aftensmad gik turen ned i det lokale Carrefour supermarked (en herrelaekker ting naar man fra Indien kun har kendt til markeder og smaahandlende) hvor der skulle snackes op til fodbold hyggeaften (den kinesiske CCTV sender EM fra klokken 12 om aftenen lokaltid frem til klokken 4.15). Paa vej tilbage stoedte vi paa en gademusikant med guitar, Jakob kiggede udfordrende paa Ditte og spurgte: "Toer du?", og saa tog aftenen en helt anden drejning... Videoen nederst siger det hele. (Hvad siger du saa, lillebror Lasse?!)

Idag har vi vandret rundt i byen og har bl.a. faaet bestilt vores Yangzi Cruise, som vi tager med paa soendag. Turen tager tre dage og to naetter og foerer os igennem The Three Gorges og den beroemte Three Gorges Dam. Vi er meget spaendte paa den oplevelse. Efter at have bestilt, blev vi enige om lige at dyppe taerne i den beroemte flod, men det var ikke nok for Jakob. Som en anden chairman Mao smed han (hovedparten) af toejet og sprang lige i Yangzi. Der svoemmede han ellers rundt lidt og noed det svalende vand.

Jo, i Kina oplever man meget, ogsaa ting man aldrig havde forestillet sig man ville goere! Som I nok kan hoere hygger vi os bravt! Vi haaber I goer det samme hjemme.

Mange tanker fra

Jakob og Ditte.

Kina!

Saa er vi "paa den anden side af jorden" - i Kina. Og sikke en omvaeltning det har vaeret.
Foerst var der jo en lang rejse, der skulle overstaas, og det blev ogsaa en haard nat. Vi mellemlandede i Bangkok kl. 5 om morgenen lokal tid og havde saa fem timer foer vi skulle videre. Vi havde jo planlagt at spise et par burgere eller ti paa Burgerking, men selvfoelgelig (kl. 5 om morgenen kommer man let til at foele hele verden er imod en) var den 'temporarily closed'. Oev boev! (Vi tog dog haevn senere samme dag, da vi lynhurtigt fik spottet en dejlig McDonald's ved ankomsten til Kunming.)
Kl. 14.30 landede vores yderst behagelige Thai Air fly i Kunming Airport, og vi regnede nu med at skulle igennem den helt store tur for at faa adgang til The People's Republic. Heldigvis, og noget overraskende, gik det dejlig let. Jakob var lige ved at faa nervoese traekninger, da en politimand kort stak af med hans pas, men vi fik det snart igen og blev derefter hurtigt anbragt i en taxa (som helt uden videre slog taxameteret til! Vi har jo ellers vaeret vant til at skulle igennem en laengere forhandling hver gang) og koerte mod Lonely Planet's anbefalede Hotel Camellia taet ved centrum. Og det er nu ogsaa et ganske behageligt sted, vi maa af med ca. 90 kr pr. nat, men tilgengaeld har vi ogsaa et dejligt stort vaerelse, med loebende varmt vand (endnu en nyhed i forhold til Indien) og en soed pige der rengoer vaerelset hver dag. Derudover er der ogsaa inkluderet en kaempe morgenmadsbuffet, med vestlige og kinesiske favoritter. Herunder hengemte andeaeg (de smager lidt af edike), dampede broed og pomfritter(!).

Dagen efter ankomsten mente vi at det ville vaere paa sin plads med en stille og rolig dag, saa vi daffede en tur rundt i centrum og handlede ind i det kaempe store Carrefour supermarkedet. Her stoppede den rolige dag saa ogsaa, til de faa raa der har oplevet Bilka ligefoer lukketid den 23. december ved cirka hvad vi var igennem. Det var et gedemarked af dimensioner! Det har ogsaa givet navn til en ny slags social adfaerd, "Chinese Party", defineret ved rigtig mange mennesker paa lidt plads, med larm og skubben omkring. Oplevelsen i forhold til et Indian Party er meget forskellig, idet der under den kaotiske overflade alligevel lader til at herske et grad af system. Velforsynede drog vi tilbage til hotellet og indtog en laekker frokost/aftensmad bestaaende af kviknudler og andet godt.

I dag lejede vi et par cykler og drog saa ellers ud paa de voldsomt brede og velfungerende cykelstier og sikke en tur det blev, vi farede faktisk vild! Og endte med at trampe igennem Kunmings gader i ca. fem timer foer vi fandt tilbage til hotellet, men det var en dejlig tur og vi fik set meget af byen, saa det bliver ikke sidste gang vi tager paa sightseeing saaledes. Det hjaelper utroligt meget til ens tryghed i trafikken at der er smaa politi udsigtstaarne paa gadehjoernerne og en regelmaessig patrulering af vejene. Undervejs fik vi indtaget en af regionens egnsretter Across the Brigde Noodles. Man faar serveret en herre varm suppe, nudler, nogen tynde skiver raa koed og groensager som saa bliver dumpet i og kogt i suppen. Resultatet er en delikat og behagelig helt frisklavet ret.

I morgen kommer den olympiske flamme til byen, saa vi skal ud og heppe og proeve at undgaa at tiltraekke alt for meget opmaerksomhed. Rygterne siger at negative ytringer omking Kina og flammen i kombination ikke er for smarte! Lidt har vi nu allerede maerket til den Kinesiske stat, vi har saaledes hverken mulighed for at laese kommentarer paa bloggen (bliv dog endeligt ved med at sende, loyale stoetter og patriotiske kaemper har lovet at videresende beskeder under naesen paa republikken) eller se CNN, BBC eller andre gode vestlige nyhedsprogrammer. Men det gaar nu nok, for vores foreloebige indtryk af Kina er at det er et land med styr paa sagerne, hvilket ogsaa skal lyde til bekymrende faedre og moedre.

Grundet noget forskelligt sjov med mobilen er vi gaaet tilbage til det oprindelige rejsenummer +45 4249 9435.

Fra et par glade rejsende, hyg jer

Ditte og Jakob

Sidste indlaeg fra Indien

Sidste dag i Indien! I aften kl. 23.30 flyver vi til Kunming i Sydkina via Bangkok og vi glaeder os. Ikke mindst fordi der er en Burger King i Bangkok lufthavn!!!
De sidste par dage her i Delhi har vi brugt paa at faa ordnet alle smaatingene, som f.eks. at faa koebt de sidste souvenirs og faa det hele hjemsendt. Det skulle nu, efter vi brugte omkring to timer paa posthuset, vaere paa vej mod Danmark, og det bliver en sjov taske at aabne, naar vi kommer hjem igen. Ellers har vi taget en slapper og hygget rundt. Tirsdag aften efter Jakob havde faaet sit suit var vi ude og dinere fint. Hyatt Regency Complex har en laekker italiensk restaurant, og for foerste gang her i Indien fik vi os en rigtig god pizza. Udover det fik vi ogsaa mange positive tilkendegivelser fra inderne omkring vores toejvalg. Hivad siger I til det?
Igaar flyttede vi saa fra vores hotel for at vaere den sidste nat paa et stille og roligt sted - med pool! Der har vi daset hele dagen. Nu vil vi ud og have lidt at spise foer turen gaar til lufthavnen.

Vi skrives ved fra Kina!

Take care,
Jakob og Ditte

Luksus ved Agra's Taj Mahal

Efter Corbett Tiger Reserve og vores haesblaesende elefantridt, vendte vi altsaa tilbage til Delhi. Denne rejse foregik med bus og denne gang af de statsejede slags, som skulle vaere mere sikre at koere med. Om vi er helt enige i det, er vi ikke ganske sikre paa. Chaufoerren fik ihvertfald lavet en del interessante overhalinger. Udover det var det ogsaa temmelig varmt den dag - og stoevet! Og naar der ingen aircondition er, maa man jo aabne vinduerne. For at goere en lang historie kort var vi ret saa traette, stoevede og svedige da vi endelig naaede Delhi efter ni timers bustur. Men ogsaa glade for at have overlevet baade de vilde dyr og den gale bussemand.
Nu havde vi saa to dage i Delhi inden vi skulle paa vores dagstur til Agra og det beroemte Taj Mahal. I loebet af de to dage fik vi bl.a. bestilt Jakobs jakkesaet, og hvor bliver han handsome! Mor Astrid og svigermor Tove kan godt glaede sig. Vi skal hente det i morgen og regner saa med at tage ud og spise fint ifoert henholdsvis saree og jakkesaet.
Udover skraedderbesoeg var vi ogsaa paa to markeder. Et af dem, er delt opChandi Chowk, er det stoerste marked i Delhi, og det er en sand labyrint af gader fyldt med handlende. Det efter "kategorier" mere eller mindre, og vi kom, uvist af hvilken aarsag, til at tilbringe en del tid i papiromraadet, som egentlig ikke er det mest interessante! Det endte da ogsaa med vi tog en cykel-rickshaw hen til det livlige krydderiomraade, hvor vores lugtesans fik nok at goere. Et meget travlt, spaendende og indisk sted!

Dagen efter var det saa tidligt op af fjerene igen, for vores ekspres-tog til Agra gik 6.15 om morgenen! Op kom vi og afsted gik det. Efter to timer i en behagelig koelig togkabine var vi i Agra. Byen er som saadan rimelig intetsigende, den er stor, stoevet og fattig og har ikke meget at byde paa ud over The Taj. Morgenmaden skulle indtages paa en restaurant Lonely-Planet (vores guidebog, bibel og bedste ven) anbefalede. Da vi gik ned af den smukke alle til et hotel ved navn Oberoi kunne vi dog godt fornemme at det maaske var lidt fint og lidt dyrt. Helt galt blev det, da vi kom til det store smukt synkroniserede springvand foran en palae-lignende bygning. Velbaenket i den smukke restaurant (omgivet af rige mennesker, klaedt i noget efterhaanden smaaslidt rejsetoej), kunne vi nyde den generoese morgenmadsbuffet. Her var vitterligt alt hvad hjertet kunne begaere blandt andet kold maelk, taerte, frisk frugt, serano-skinke etc. Hele herligheden var lidt smaapebret efter indiske forhold (ca. 80 kr pr. person), men det var herreskoent!
Efter at have spist (laes: aedt!), trillede vi ud af restauranten, nassede bloede servietter paa toilettet og hang ud i lobbyen. Laekkert, laekkert sted. Men videre skulle vi jo, for vi havde stadig en marmorklods, der skulle ses. Og den var da ogsaa nydelig, men som med saa mange andre turist-attraktioner bliver man altid lidt skuffet. Taj Mahal er ogsaa kendt som "the greatest monument ever build for love", saa som alle andre kaerestepar skulle vi selvfoelgelig have taget billeder uden for. Det blev dog en laengere fotosession i armslaenge-versionen, hvor resultatet kan foelges i hoejremargen, bemaerk blandt andet Dittes dejlige grin paa billede nummer fem (pt. kan vi ikke huske joken), og det beroemte Jakob-Mahal paa billede nummer et.
Efter The Taj tog vi ud og spise, foer turen endnu engang gik tilbage mod Delhi og vores faste base Hotel Rak International, hvor vi sprang paa hovedet i seng.
Vi har foreloebigt anvendt denne efterfoelgende dag paa at sove laenge, hvorefter vi tog ud og besoegte Indiens nationalklenodie numero uno; Det Roede Fort. Fortet er nok primaert interessant for folk med indiske aner, men ses skulle det nu uanset hvad.
Sygdomssituationen er at vi stadigvaek har vores hyr med en rimelig ond omgang snot, men udover dette er vi fit for fight og glaeder os til at enterer Kina om soelle fem dage!

Pas paa jer selv og hinanden, kaerlig hilsen
Ditte og Jakob