Amritsar med graense sjov!

Saa er vi velankommet til Amritsar, en dejlig by med tempel og den saedvanlige indiske hygge. Togturen hertil fra Delhi var yderst stille og rolig. Vi havde koebt bedre billetter end vi plejede (for de indviede i det indiske togsystem AC 2-tier) og noed turen igennem det afsvitsede landskab. Da vi ankom til Amritsar, stod der den saedvanlige koe af rickshaw-wallahere, som hellere end gerne ville koere os til vores hotel mod en fyrstelig gage. Vi havde dog besluttet hvor meget vi ville give, saa vi ventede taalmodigt, indtil der var en der slog til paa 40 rps (ca. 5 kroner). Endelig kom der en som hellere end gerne ville koere os til vores destination. Her glemte vi saa regel nummer et ved taxakoersel i Indien: Besigtig altid koeretoejet foerst! Vel plantet paa ladet af hans cykel med vogn gik det i erstadigt tempo over hullede veje gennem det indiske mylder, vel og maerke med vores tasker paa skoedet og hjertet oppe i halsen. Nok engang overlevede vi dog, og fyren havde ihvertfald fortjent sin femmer (ca. dagsloen hernede!) for noej, han trampede igennem!

Dagen efter stod den saa paa en tur til den indisk-pakistanske Attari-Wagah graense, som er et stort traekplaster hernede og noget vi havde glaedet os meget til. Vi blev bestemt heller ikke skuffede, det var endnu bedre end vi havde faaet det beskrevet!

Hver dag ved solnedgang skal Indiens og Pakistans flag ved graenseovergangen tages ned og hver dag er det det samme cirkus: Adskillige tusinde indere fra naer og fjern stroemmer til for at overvaere ceremonien, dyrke deres nationalfoelelse og vigtigst af alt; overgaa pakistanerne. Hele sceneriet kan bedst sammenlignes med en vigtig landskamp mod svenskerne iblandet John Cleese's mest gakkede gang-art (sidstnaevnte fremgaar meget tydeligt at videoen nedenfor). Der var dans, sang og indisk techno og saa mange mennesker, at der ikke var plads paa tribunerne til dem allesammen. Det var virkelig en sjov oplevelse, og helt utroligt at taenke paa at det samme gentager sig dag efter dag.

Turen frem og tilbage var dog en laengere affaere, ca. 30 km hver vej. Da vi var paa udkig efter en rickshaw fik vi ellers fat i en sej fyr med stort, sort skaeg og flot turban. Han var skam ogsaa rigtig rar (vi fik serveret vand og popcorn og saagar set hvor han boede!) men vi glemte bare regel nummer to ved taxakoersel i Indien: Tjek chaufoerens engelskkundskaber. Det endte op med at blive en ret saer tur med mange stop og aerinder som han var ude af stand til at forklare os grunden til. Paa den anden side siger et smil og lidt fagter ogsaa det mest noedvendige.

Endvidere kan vi berette om at Ditte er blevet stukket af en myg. Det er jo ikke nogle nyhed i sig selv, men det helt saerlige ved dette tilfaelde er, at det er lige paa oejenlaaget og at det haever temmelig meget (se billed 1). Heldigvis har Jakob jo en doktorgrad i plastikkirugi, og efter hans naensomme, kirugiske indgreb er der intet unormalt at se (se billede 2). Faktisk er resultatet naesten bedre end foer myggen angreb.

Namaste,
Ditte og Jakob

Edit: flere har vidst problemer med at se filmen, det ser dog ud til at hjaelpe at trykke refresh et par gange og vaebne sig med taalmodighed!