At ride paa en elefant!

At komme op klokken 4.45 om morgenen er virkelig ikke sjovt! Men vi gjorde det, og hvor var det godt.
Soenvdrukne blev vi installeret bagerst i en rigtig safarijeep, og saa gik det ellers afsted mod reservatet. En full-day safari, som den vi havde booket, starter klokken halv seks om morgenen, hvor man saa koerer rundt i jeepen med chauffoer og guide indtil klokken elleve. Derefter er der pause til klokken halv fem, hvorefter elefantturen paa to timer begynder.
Selvom det var tidligt og dagen virkede uoverkommeligt lang, da vi satte os ind i jeepen, gik der nu ikke lang tid foer den friske morgenluft, den entusiastiske guide, Khem, og de dejlige junglelyde fik os vaekket. Det er en helt saerlig foelelse at koere igennem saadan et jungle-/slettelandskab med eksotiske fugle svaevende over dig, insekter der summer paa sydlandsk og vilde dyr, som lader dig komme helt helt taet paa. Desvaerre saa vi ingen tigre! Det taetteste vi kom paa, var at se et sted med tigerspor, hvor en hjort var blevet draebt tidligt om morgenen, og saa hoere om to andre ekspeditioner, der havde haft tiger-heldet med sig. Men pyt skidt! Vi saa nemlig tilgengaeld baade tucaner, leguaner, baeltedyr, paafugle, en hel masse forskellige raadyr (som f.eks. den paa billedet her, som hedder en sambar og er den stoerste hjort i Indien!) og sidst men ikke mindst: vilde elefanter, der var godt igang med at rasere et stykke skov. Saadan nogle stoerrelser gaar virkelig til den naar der skal spises, det kan vi skrive under paa! Men vi skulle komme til at iagttage elefantens bordmanere paa meget taettere hold. For efter middagsheden havde lagt sig og vi havde daset i skyggen med et spil kort og en masse snak, skulle elefantsafarien begynde. Vi var fire der skulle afsted: os selv og saa to englaendere plus selvfoelgelig elefantfoereren. Dette gjorde dog Jakob noget paf, da han indtil da havde vaeret fuldstaendig overbevidst om, at han fik sin egen, personlige elefant. Da vi saa vores transportmiddel blev al skuffelse dog straks glemt! Sikke eksemplar! Mens vi iagttog hans snedige teknik med vandhanen (han sugede simpelthen hanen godt ind i snablen og fik paa den maade hurtigt fyldt den med laekkert vand) doebte vi ham paa stedet Ramu-Ramu d. 2, efter vores ven tilbage i Udaipur naturligvis. Og sikke en tur han gav os. At ride paa en elefant er meget gyngende, hoejtloeftende, sjov og saer fornemmelse, men vi blev vilde med det. Selvom den heller ikke kunne hjaelpe os med at komme taet paa tigrene, og paa trods af dens noget stive gang og haarde ryg gav os oemme balder, var hele oplevelse bare herlig! Se bare Jakobs saglige smil paa videoen optaget midt under turen - det smil det siger alt!

Vi er nu tilbage i New Delhi og med blot en uge igen, har vi meget vi skal naa endnu. Saa vi vil stoppe nu, og saa haaber vi I derhjemme ogsaa nyder elefant-turen.

Kaerlige hilsner
Jakob og Ditte




P.s. Det er ikke kun Ditte der skraenter. Jakob er snotforkoelet, men til jeres information er vi helt fri for maveproblemer!