Xi'an and the Terra-cotta Army of Dreams

Seks dage har vi nu brugt her i Xi'an, og opholdet her startede meget positivt: Jakobs forstoppelse forsvandt som dug for solen efter en heftig kur bestaaende salte rosiner, sund gulerodsjuice, svesker og sure vindruer. Han var en meget glad mand efter otte doegns helvede, og nu var vi begge klar til at opleve byen.
Xi'an var for laenge siden baade det sidste led paa den beroemte Silkevej og Kinas kejserby. Selve bymidten, som vi bor lige midt i, er omringet af en gammel, rigtig fin bymur (mere om den senere). I midten af byen, lige ved siden af vores hostel, ligger baade et Drum og Bell Tower, som godt nok er genopbygninger, men tilsammen er det hele med til at skabe den kinesiske stemning, som vi har manglet lidt i de andre byer, vi har besoegt.
Vi gik straks igang med at turiste den! Foerste dag stod det dog ned i i laartykke straaler udenfor, saa vi tog paa museum og fik her bl.a. set vores foerste Terra-cotta soldier og en hel masse gamle porcelaensting. Vi trodsede ogsaa regnen og fik set hvad de kalder "Xi'ans vartegn"; en pagode som er en del af et genaabnet buddisttempel. Det var der ikke meget sjov ved, og ligheden med det skaeve taarn i Pisa var heller ikke for god. Tsk tsk!

Dagen efter stod den saa, som naevnt, paa Operation Stop Forstoppelsen, og det var nu ogsaa ved at vaere lige oppe over: Jakob tog knap foede til sig og var altid grove mast, men den i indledningen naevnte haarde kur hjalp paa situationen. Med fornyet energi og en tom mave drog vi dagen derpaa endnu engang ud i Xi'an, her med det muslimske kvarter som maal. Kvarteret er et kaempe slaraffenland af saelgere, laekre restauranter, muslimer og andet godt. Lidt ligesom i gode, gamle Indien. Saa det blev en god dag primaert med shopping og god kinesisk-mughal mad (kinesisk-muslimsk fusionskoekken). Forhandlingerne ved boderne var dog rimelige ekstreme og der skulle foerst en runde til, hvor vi fik snuset os ind paa priserne foer vi var klar til at koebe, ofte til en tiende-del af den foerst paastaaede pris! Vi var blandt andet inde i en hyggelig tebutik, hvor vi i selskab med et par schweizere fik smagt og koebt os fattige i te over en diskussion omkring hvordan man bedst fik snydt tolden med de falske Rolex'ses der jo bare skal hjembringes. Saaledes oploeftede kunne vi gaa hjem og sove og for at vaere klar den store ler-dag.

Den 24. juni kom en af vores turs foreloebige hoejdepunkter, Kinas 1. kejsers grav ogsa kaldet Qin-graven, en times tid i bus uden for Xi'an. For en spaendende, men laengere historisk gennemgang, vil vi opfordre til, at alle laeser den udmaerkede Wikipedia artikel om emnet.
Det var virkelig imponerende! Tre gigantiske haller med igangvaerende kaempeudgravninger (udgravningerne som begyndte i '74 er slet ikke faerdige, primaert fordi alle soldaterne er ituslaaende og skal samles stykke for stykke!), hver indeholdene sin specifikke gruppe af soldater. Oplevelsen og undringen over at noget saa stort kunne blive skabt for over 2000 aar siden (til danske nationalister skal det her naevnes, at vi i DK lige var kommet over jordhule stadiet) var helt fantastisk. Vi gjorde som Lonely Planet foreslog og gik udstillingen bagfra, saa vi startede med hal nr. tre med ca. 73 maend og heste og sluttede med hal nr. et, hvor omkring 1300 hele, lersoldater staar i fine geledder klar til kamp. Alle har de levende, individuelle ansigttraek, nydelige frisurer og forskellig slags fodtoej, og alle knuger de om laengst forgange traevaaben som svaerd, spyd og armbroester. Museet er helt klart et man kan besoege igen, for hele tiden, efterhaanden som nye teknikker bliver udviklet til at bevare leret og de originale farver bedre, kommer flere og flere soldater op og staa og goer raekkerne laengere og laengere. Vi var meget imponerede!

Dagen efter tog vi det stille og rolig i vores eget neighbourhood og vi fik set baade Klokke- og Trommetaarnet, selvom ingen af delene var videre interessante. Ses skulle de jo, og vi fik da ogsaa baade en klokke - og trommekoncert med i koebet. Ellers snuste vi lidt mere rundt nede i det muslimske kvarter og holdt, igen, hyggeaften/nat med fodboldkamp og laekkerier. Men saa kom der ogsaa andre boller paa suppen. Efter en god nats soevn var vi klar til at cykle den foeromtalte 15 km. lange bymur rundt. Og soerme om ikke man kunne leje tandemer til opgaven. Det maatte vi bare proeve! Den brostensbelagte vej var dog noget ujaevn, og vores foerste forsoeg med konstallation Jakob forrest, Ditte bagerst gik ikke videre godt (Jakob vil her gerne understrege at det ikke var hans styreegenskaber den var gal med, men snarere vores manglende tandem-logik). Da vi fik byttet rundt, saa vi vi fik den tunge men staerke bagerst og den lette men smidige forrest, og fik noget faellessang paa banen (Poul Kjoeller rocks our world!) gik det hele meget lettere og vi koerte turen paa rekordtiden 100 min. Ja, okay, maaske var det ingen rekordtid, men hyggeligt og humoristisk, det var det!

D. 27. var rejsedag med billigt fly (ca. 120 kr. pr. person) fra Xi'an til vores sidste stop; Beijing. Det skulle vise sig at blive noget af en rejse, men det hele startede da vaeldig positivt idet vi "slap levende ud af doedssardindaasen" (flyet red.) som Jakob siger. Et sandt mirakel! Der stoppede heldet saa ogsaa. Ditte kludrede groft i det, da vi i Beijing skulle forklare taxachaffoeren hvor vores planlagte hotel laa, og han fik koert os et godt stykke den gale vej, foer hun opdagede at hun havde givet ham en gal adresse. Det kostede os saa omkring en time og 40 yuan. Surt! Men det var kun starten: Hotellet havde ingen vaerelser og det havde de naeste mange heller ikke. Et af hotellerne i Lonely kunne vi slet ikke finde, selvom vi vandrede i cirkler med vore bagage paa slaeb i omkring en time. Alt i alt gik der omkring 4-5 timer foer vi endelig fandt et midlertidigt hotel for de foerste to naetter.
Vores held er dog vendt tilbage og vi har nu fundet et andet og billigere hotel (ca. 95 kr pr. nat, beliggende omkring 1 km. fra Den Himmelske Freds Plads og en metrostation) med et fint, lyst og hyggeligt vaerelse som skal vaere vores hjem de sidste 18 dage i Kina.

Vi vil snarest faa skrevet en nyt indlaeg om vores oplevelser her i Beijing, saa glaed jer til naeste afsnit af: Er jeg da helt gak gak i Kina.

Kaerlige hilsner
Morten Jensen og Peter Palland (vores nye Alias'er)