Udaipur, vores by!

Efter larmende, store, beskidte Mumbai sprang vi paa en flyver mod, hvad Lonely Planet betegner som, Indiens Venedig, Udaipur. Beliggende paa kanten af oerkenen i det nordvestlige Indien, er her toert og varmt og med en stemning der faar tankerne til at flyve mod Tusind og en Nats eventyr: Her er smalle, hoeje, hvide huse med "Roof-top Restaurants", alle med udsigt til den kunstige soe Lake Pichola, som dog naesten er helt udtoerret. Midt i soen finder man droemmehotellet Lake Palace Hotel, som blev brugt som kulisse i James Bond filmen, Octupussy. Denne vises ioevrigt paa tilsyneladende samtlige cafeer i hele byen. Vi havde desvaerre ikke raad til at bo det samme sted som Bond, men vi fandt et andet yderst laekkert hotel, Hotel Anjani. Her er der sprossede vinduer med forskellig farvede glas, tunge velourforhaeng, arabiske buer, stuk og malede blomster paa loftet. Vi er begge staerkt fascinerede af byen, isaer Ditte, som vil bo her naar hun bliver gammel (Men bare rolig mor, der er lang tid til jo!).
I forhold til de andre steder, vi har vaeret, er her knap saa rodet og kaotisk, men her er stadig saelgere, tiggere og andet godtfolk paa hvert et gadehjoerne og de hellige koer gaar, heldigvis, stadig frit i gaderne, her endda krydret op med knap saa hellige aesler.

Efter vi ankom i forgaars aftes har vi nydt tilvaerelsen i byen, dette manifesterede sig ved at vi igaar og i dag har indtaget morgenmaden paa sengen (pandekagen med nutella, 5 kr stykket, er prima), snuppet en tur i poolen og vaeret rundt og se en masse. Igaar aftes ville vi besoege en af disse Roof-Top Restaurants og da vi traadte ud paa taget fik en overordentlig varm velkomst. Vi fik stukket en rose i haanden, bukket for og foert hen til et smukt opdaekket bord med den laekreste chokoladelagkage! Vi stirrede lidt paa hinanden og derefter paa kagen hvorpaa der stod "Happy Birthday" med fin glasur. Her begyndte vi at ane at her var nok noget galt! Efter lidt snakken frem og tilbage og tjenere, der til stadighed var overbevist om at det var os der havde bestilt kagen, kom vi ved faelles hjaelp frem til at der var sket en forveksling! Det naeste par der indtog rummet fik en naesten lige saa overstroemmende modtagelse, men de havde desvaerre heller ikke foedselsdag... Foerst par nummer tre, hvor tjenerne var lidt mere tvivlsomme i deres gratulationer, viste sig at vaere det rigtige par... Da kagen var for stor til foedselsdagsbarnet blev vi ogsaa budt paa et stykke og damn den var sgu' god!! :)

Generelt set er maden hernede god og spaenende. Dog meget krydret og for meget af den er ikke godt - det har vi maattet erfare paa den haarde, eller vel naermere den bloede(!), maade. Maden er hovedsageligt vegetarisk, og ellers er det kylling og fisk der staar paa menuen. Dette spises sammen med laekre fladbroed, herunder naan og chapati. Af favorit-retter kan naevnes butter chicken og dosa masala (majspandekage med krydret kartoffelfyld).
McDonald's, som vi besoegte i Mumbai, har ogsaa sin egen (efter vores smag noget ejendommelige) charme: Der er en veg og en non-veg menu, hvori kylling er den eneste form for koed. Vi er allerede begyndt at savne en rigtig BigMac!

Byen Udaipur summer af venlighed, overalt moeder man rare mennesker. For eksempel har Ditte faaet te og en lang snak med en kjolesaelger, mens Jakob har faaet tilbudt hash, marijuana, opium og andet godt uhyggelige maengder af gange. Bare rolig mutter, jeg sagde nej hver gang (svaerger!).
Specielt boernene er soede, de elsker at bruge deres glimrende engelsk, men endnu mere elsker de dog at blive fotograferet.

Vi bliver i denne herlige by indtil loerdag, hvor turen gaar videre med bus og tog mod oerkenfortet i Jaisalmer lige paa graensen til Pakistan.

Vi vil slutte for denne gang med en opfordring til alle om fortsat at skrive gode og sjove kommentarer. Det er saa skoent at hoere lidt fra jer derhjemme! :)

Kaerlige hilsner
Jakob og Ditte